Grønland set fra Narsarsuaq (Bluie West One) 1958 - 60
knapforsidedesign-1
2 års udflugt til  en anden verden . . .
knapinfoside

Klik en knap eller
fremhævet tekst for
at navigere

Retur med [ Backspace ]



 
Start i spalte 1



Indledningen er den samme som i

"Station Nord" historien - selvsagt.




        - tilbage til tiden før satelliter + mobiltelefoner + computere + lommeregnere + GPS + digital musik
og de fleste af de teknologiske frembringelser, vi omgiver os med nu om stunder  -  -  -
        TV var lige begyndt at brede sig, - typisk små 14" apparater, der kun kunne modtage 1 kanal i sort/hvid - 2 timer hver dag - - og det var fantastisk ! ! !



        Alle billederne i denne historie er optaget med et husmandskamera, - (undskyld husmænd) - et Kodak Retina II.
        Det var den gang, jeg ikke anede, hvad jeg gjorde.         Som de fleste andre trykkede jeg blot på "knappen", - og håbede "der var noget på".

        Billedkvaliteten er lav, - dels er det scannede lysbilleder, dels har et ophold i en kælder med lidt for megen fugt været hård ved dem.
   



Min baggrund

        Efter uddannelse til radiotelegrafist af 2. klasse  på navigationsskolen i Svendborg i 1955, sejlede jeg i 2 år, - tog så tilbage til Svendborg og blev opgraderet til telegrafist af 1. klasse.
        Forskellen på klassificeringen ligger alene i hastigheden, hvormed man er ( var ! ) i stand til at sende og modtage tegnene i morsealfabetet,
        2. grad = 80 tegn/min. 
        1. grad = 125 tegn/min.

        Herefter søgte jeg en stilling under Grønlands- ministeriet (1958).
        Man var i færd med at sammensætte et hold til bemanding af den tidligere amerikanske base
"Bluie West One", - nu bedre kendt som "Narsarsuaq Lufthavn" i Sydgrønland.

        Var der i 2 år.
       
        Hjem på ferie i 1960, - derpå til Station Nord.
        Se evt. også historen derfra - -




Om stedet - Narsarsuaq
  Narsarsuaq 1958 - 60 retro
1. udgave - febr. 2012

Narsarsuaq-billeder/Gr%F8nland-Nordpolen-Nord-Narsarsuaq%20kort%20med%20Sonderstrom-6..jpg
Narsarsuaq - Bluie West One - helt nede i det
sydligste Grønland
"The Bananacoast of Greenland"
som det stod skrevet på den gamle hangar,
da vi ankom.

Narsarsuaq-billeder/Kap%20Farvel%20med%20kontur%20og%20tekst-2.jpg
        Lige nord for byen Qaqortoq (Julianehåb)  - på vestsiden af det sydligste Grønland løber en dyb fjord langt ind i landet.                                                                        
        Fjorden hedder Tunulliarfik / Eriks Fjord  - også kaldet  Skovfjorden . 
        
       Det med skoven vender vi tilbage til.
                                
Narsarsuaq-billeder/Narsarsuaq%20med%20navne-11.jpg
                                               
        Helt inde i bunden af Skovfjorden på den østlige side, findes en stor slette.
        Den er dækket af sten og grus, - efterladenskaber fra den bræ, der idag har trukket sig 8-10 km tilbage fra fjorden. Fra bræen afgives smeltevand, der danner et naturligt elvleje, som ender ude i fjorden.
       
        Slette hedder på de kanter [Narsar], men da det er en stor slette bliver det til Narsar-suaq, - idet stor
hedder [suaq].

        Så er der det med s'erne !
        Vi stavede navnet [Narssarssuaq].
        Amerikanerne stavede navnet [Narsarssuaq].
        Nu staves lufthavnens/bygdens navn (for nemheds skyld ?) Narsarsuaq.
       
        Der er i dag ca. 160 indbyggere, - alle knyttet til driften af lufthavnen, om ikke som andet, så f.eks. som kone/mand til en eller anden.

Narsarsuaq-billeder/Narsarsuaq%20med%20navne-22.jpg
       
        På den modsatte side af fjorden over for Narsarsuaq er et område med græsningsmuligheder, hvor der idag findes et produktivt fåreavler-miljø.
        Bygden hedder  Qagssiarsuk .
 
        Q-et i grønlandske stednavne "udtales" som en harkelyd, - ca. den lyd man hører, når en person med fremskreden forkølelse klarer halsen.
        Harke-lyden anvendes også i andre sprog - f.eks.  spansk.




Lidt om Erik den Røde
    
    Netop her bosatte Erik den Røde sig som første 
europæiske nybygger, efter han havde været nødt til
at forlade sin fædrende gård på Nordisland.
        Det var noget med, at han blev dømt fredløs p.g.a. drab og anden ballade med naboerne.
        Det var ca. år 982. 
        Efter tre års fredløshed vendte han tilbage til Island år 985 og begyndte straks at tale for en større udvandring til "Grønland", - som han beskrev som absolut bedre end det nordlige Island, hvad græsningsmuligheder angik.

Narsarsuaq-billeder/Gokstadskibet%20med%20%E5rehuller.jpg
Gokstadskibet fra Norge
Sådan har nordboernes skibe formodentlig set ud.

Narsarsuaq-billeder/Lukkedims%20til%20%E5rehullet%20i%20et%20vikingeskib.JPG
Når skibet gik for sejl, kunne man lukke årehullerne
udefra med en sådan prop med lås

        25 skibe fulgte ham med 700 mennesker, dyr og husgeråd.
       
        14 af skibene nåede frem.

        Tallene fortæller tydeligt, at man satsede noget, når man begav sig på en sådan færd.
        Hermed var koloniseringen af Grønland for alvor begyndt omkring nuværende Quqortoq (Julianehaab).
        Nordboerne kaldte selv det område for Østerbygd.

        Ser man efter på et kort, ligger det sydlige område ganske rigtigt øst for området  Vesterbygd oppe omkring nuværende Nook (Godthaab), - men begge områder ligger altså på Grønlands vestkyst.

        Eriks eget bosted overfor Narsarsuaq kaldte han for  Brattahlid .

        Dermed havde nordboerne startet kolonisering af det sydlige Grønland. 
        Det stod på i næsten 500 år, indtil klimaet ændrede sig til det koldere.
        Det blev derfor umuligt at opretholde livet deroppe og bibeholde de vigtige handelsforbindelser til Europa.
 
        Nordboerne forsvandt - måske uddøde de simpelt hen !

        Et bud på årsagen til nordboernes forsvinden er:

http://www.geologisknyt.dk/index.php?id=1936

        Erik selv dør i 1007, men inden da havde hans søn, Leif den Lykkelige, været en tur langt nede på den nordamerikanske østkyst. 
        Han fik dog vanskeligheder med de indianske indfødte, - hvorfor han opgav opholdet og vendte tilbage til Brattahlid.
       
        Beviset for Leifs (eller i hvert fald nogle nordboeres udfærd til Nordamerika), er et lille stykke Antracitkul, fundet ved udgravning af ruinerne af et nordbohus oppe i Vesterbygd.
       
        (Jeg har efterfølgende ikke kunnet finde nogen bekræftelse af ovenstående "bevis" på nettet, men hvor husker jeg det så fra ? - det kommer jo ikke af sig selv !) 

        Antracitkul (ses ofte stavet med s i stedet for c) er en særlig ren stenkultype med mellem 92-98% kulstof.
        Det er dannet ved en sjældent forekommende geologisk proces med bjergfoldning og samtidig varmepåvirkning af en eksisterende kulforekomst. 
        Antracitkul findes i Andesbjergene (Peru), i Rocky Mountains i det vestlige Canada samt i Appalacerne, - netop på den nordamerikanske østkyst nær Hampton Roads / Philadelphia, - så det - - 

        Besøger man Qagssiarsuk idag, kan man se udgravede bygninger, der fortæller lidt om, hvordan
Erik den Røde's bygd så ud.

        Imponerende er det at konstatere, at i Røde Eriks hal var der indlagt vand, idet en lille bæk var ledt ind gennem hallen.
        Hal og Hal er nu så meget sagt, - fundamentet er på størrelse med et halvt parcelhus.
        Væggene har været opbygget af græstørv, nogle steder op til 3,5 m tykke.
        Hovedindgangen er vendt mod syd, så han har haft frit udsyn til den sydlige ende af fjorden, hvor eventuelle besøgende måtte vise sig.

        Se ruinen af Erik´s "hal" her:
http://www.warbirdforum.com/bluie1.htm

        Nå, - denne historie skulle jo ikke handle om Røde Erik og nordboerne, - men det er nu svært at lade det ligge.
        Vil du vide mere om ham og de andre nordboere, kan du begynde med dette link -

http://da.wikipedia.org/wiki/Erik_den_R%C3%B8de

eller

http://www.aerenlund.dk/helte/erik_den_rode.html

        Historien om Erik, Leif og de andre nordboere er ikke kedelig, men andre har skrevet rigtig gode beretninger derom, - find dem på biblioteket eller nettet.

        Yderligere informationer om Grønlandske forhold og grønlænderne kan du finde her:   

 http://www.tidsskriftetgronland.dk

og direkte adgang til tidsskriftets arkiv giver:

http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/       




Narsarsuaq
(historisk og kortfattet.)

        Efter Danmark´s besættelse den 9. april 1940 var Grønland og Island teoretisk set også på tyske hænder.
        Tyskerne gjorde dog ikke umiddelbart noget for at hævde rettigheder nogen af stederne.
       
        Da de to områder kunne få strategisk betydning under den igangværende krig, sørgede den danske ambassadør i USA, Henrik Kauffmann, på årsdagen for den tyske besættelse, den 9. april 1941, at underskrive en diplomatisk aftale med USA.

        Amerikanerne havde - meget praktisk - besluttet stadig at betragte Kauffmann som Danmarks repræsentant i USA.

        Aftalen gjorde både Grønland og Island til amerikanske protektorater.

        Tre måneder efter gik amerikanske ingeniørsoldater i land i Narsarsuaq og påbegyndte anlæggelse af en startbane. Den blev belagt med kraftige sammenhæftede metalmåtter.
        Desuden opførtes de nødvendige bygninger og tankanlæg, der gjorde basen funktionsdygtig som lufthavn.
        I september 1941,  endnu 3 måneder før USA trådte officielt ind i 2 verdenskrig, var Narsarsuaq klar til at modtage de første fly.

Groenland-Nordpolen-Nord-Narsarsuaq kort
"Global Navigation and Planning Map", der viser Verden set fra en position lige over 
den geografiske nordpol.
Kortet hang over Base-Commander´s 
skrivebord i Narsarsuaq. 
Han glemte at tage det med sig, da
han forlod " Bluie West One " i november 1958.
Jeg "organiserede" kortet og det har været ophængt
her indtil september 2013,  - nu er det overdraget
til lederen af Narsarsuaq Museum.

Narsarsuaq-billeder/Sydgr%F8nland%20-%20Island%20med%20tekst-2%20besk%E5ret.jpg
Sydgrønland med de vigtigste fix-punkter
i min beretning.

Narsarsuaq-billeder/Kap%20Farvel%20med%20kontur%20og%20tekst-2.jpg
Oversigt over indflyvningsområdet
nord for Julianehaab


 "Bluie West One"
kaldte de basen.

        Samtidig opførtes en base i Sdr. Strømfjord - Bluie West Eight - i dag Kangerlussuak.
        Denne skulle fungere som alternativ til Narsarsuaq i dårligt vejr, men det havde den ulempe, at turen til England dermed blev 300 miles længere.

        På nettet findes mange beskrivelser af de vanskelige indflyvningsforhold, - heri skildres piloternes frustrationer over at skulle ramme Skovfjorden i første forsøg.
        Nord for Skovfjorden åbnede Bredefjord sig og mod syd  Igalikofjord.

        Problemet var, at flyene ofte skulle ramme den rigtige fjord i første forsøg på grund af lavt skydække.
        De fløj da som gennem et rør med skyer for oven, fjeld på begge sider og nederst vand eller is.
        Det var vanskeligt / umuligt at skifte fra den ene fjord til den anden uden lokalt kendskab, - hvad piloterne naturligvis ikke havde.

        Indflyvningen gennem Skovfjorden var endvidere berygtet for dårlig sigtbarhed og lave skyer i perioder.
        Det hjalp lidt, da man senere fik anbragt en beacon (radiofyr) ude på en af de små øer (Simiutaq) ved Skovfjordens munding.
        Meget af de dårlige vejrforhold skyldtes bl.a. det årligt tilbagevendende fænomen med storis fra østkysten, der drev rundt om sydspidsen og op langs den grønlandske vestkyst, og skabte tåge og lavthængende skyer, - lige hvor indflyvningen til Skovfjorden var.

        Man regner med at ca. 10.000 fly var gennem Narsarsuaq under krigen.
        Fidusen ved stedet var, at man kunne flyve bombe-  og jagerfly fra de amerikanske fabrikker via Canada - Narsarsuaq og Keflavik (Island) -  til England.

        Jagerfly havde man også sendt med skib over Nordatlanten, men de tyske ubåde sørgede for, at kun ca. 50% nåede frem.

        Startbanen ligger ret skråt.
        Indflyvningen foregår altid fra fjordsiden, hvor banen starter 4 meter over vandkanten.
        I den anden ende, ind mod bræen, ligger banen ca. 33 meter højere.
        Længden er 1660 meter.
        Start foregår altid ud over fjorden.

        Læs detaljer (på engelsk) her:

http://www.warbirdforum.com/bluie1.htm

        Allerede inden krigens slutning i 1945 ansås basens rolle for udspillet og den blev sat på "vågeblus" - den fungerede derefter kun som nødlufthavn.

        Foranlediget af den "kolde krig" blev Narsarsuaq og Sdr. Strømfjord dog "genoplivet" i begyndelsen af 50´erne og Bluie West six (Thule Airbase) blev nyanlagt med startbane og tilbehør - (se evt. også min historie fra Station Nord).

        I Narsarsuaq blev startbanen ryddet for den oprindelige belægning af metalmåtter og i stedet belagt med beton.
        Som supplement til de mange eksisterende træbygninger (barakker) blev der nu opført nye betonbygninger til lager, elværk og beboelse m.v.
       Der blev tilknyttet en dansk forbindelsesofficer og opført et lille rødmalet hotel i træ, der kunne betjene tilrejsende danskere.

        I dag er alle træbygninger fjernet, - med undtagelse af Base Commanders bygning, der fungerer som museum.

Narsarsuaq-billeder/Narssarsuaq%20-%20Det%20lille%20r%F8de%20hotel%20-%20vor%20bolig%20-%20vinteren%201958-59.jpg

        Det lille hyggelige H-formede hotel blev vor basis det første år.
        Olietromlerne er "beskyttelse" af vort nye nedgravede el-kabel.




 Min historie fra Narsarsuaq
eller
 Narsarsuaq 1958 - 1960 
 - starten på lufthavnens nutid

        Efter at have opdateret min telegrafistuddannelse søgte jeg Grønlandsministeriet og fik job på et hold, der skulle bemande en ny vejrstation et sted i Sydgrønland, der hed Narsarsuaq.

        Anede ikke noget som helst om, hvor/hvad det var.

        Mit umiddelbare mål var at tjene penge i en fart til en uddannelse herhjemme.
        Jobs på Grønland blev dengang aflønnet som andre steder i landet, plus et lille tillæg på ca. 10%, men indtægten deroppe var skattefri, - så det burde kunne blive til noget i en fart.

        Jeg flyttede til København en måned før afrejsen og fik på Meteorologisk Institut i Charlottenlund et  kursus i at lave en troværdig vejrobservation.
        Jeg skulle gøres fortrolig med at iagttage skydække - skytype - skyhøjde - nedbør - temperatur - dugpunkt - vindretning - vindhastighed - lufttryk o.s.v.

        De opserverede data blev omskrevet til tal-koder.

        Koderne skulle sendes via Angmagssalik ovre på østkysten. Her blev alle vejrobservationer fra hele Grønland samlet og sendt til København.
        Altsammen pr. telegrafi.
        Hver 3. time døgnet rundt.

        Den smule viden om det meteorologiske jeg fik, har jeg i øvrigt haft stor glæde af siden.

        Sidst i september 1958 sejlede vi fra København i gamle "M/S Disko".
    
Narsarsuaq-billeder/MS%20Disko%20for%20anker%20i%20Umanak.jpg

        "M/S Disko" - her for anker i Umanak
        Bygget 1927 på Kjøbenhavns Flydedok og                     Skibsværft til Kongelig Grønlandsk Handel (KGH)
        Motor: Burmeister og Wain, 6 cyl., 4SA, 9,5 knob
        1050 HK - 1496 Bruttoregistertons
        TDW: 1400
        NET: 891 -  ( det skibet må laste ).
        Ophugget i Tønsberg i 1966.

        Skibet havde den ejendommelige tilbøjelighed altid at have lidt slagside, - hvis ikke til styrbord, så var det til bagbord, det lå aldrig vandret i søen.

        Man fortalte os, at sådan havde det altid
været, - og det var så det.

        "Disko" var allerede da en gammel potte, og egentlig ikke noget at begive sig ud i Nordatlanten med på den årstid. 
        Skibets radar var ude af drift på hele turen derop, men det har jeg nu først fundet ud af bag efter.
        "Disko" havde dog foretaget turen så mange gange,
uden problemer, at alt talte for, at skuden kunne gøre det endnu en gang.

        Vort hold bestod af :

        1 stationsleder
        1 kok
        1 messedreng (så vidt jeg husker)
        2 altmuligtmænd (tømrere)
        4 radiosondefolk
        1 maskinmester med kendskab til el-installationer
        4 telegrafister
        1 civilingeniør, Adelbert Schula, med forstand på radioudstyr.
        Jeg erindrer ikke, om han var med Disko derop, - vi så ikke meget til de andre passagerer under opturen, - han kan også have sluttet sig til holdet i Julianehaab.

        Til etablering af den nye vejrstation på den gamle luftbase medbragte vi i lasten 400 tons gods-diverse.
        Vi var ca. 60 passagerer ombord.

        Der var intet radioudstyr med hjemmefra, - vi skulle benytte amerikansk (gammelt) grej, der fandtes på stedet.

        Opturen varede længe nok til, at vi måtte gennem  2 - 3 lavtryk inden vi kunne anløbe Julianehaab.
        Det urolige vejr påvirkede passagererne stærkt, - de fleste blev mærkeligt grønne i hovederne og tilbragte stort set hele turen i køjerne.
        Vi var flere gange kun 5 - 7 stykker der stillede til måltiderne oppe i messen.

        Dog var vi 4, der holdt til den urolige tur hele vejen, og for at få tiden til at gå, spillede vi Whist.

        Jeg vandt i alt 2,72 kr  - rigeligt til at købe sig en pakke cigaretter i hovmesterens lille butik.
        Han holdt åbent en gang hver dag, så man kunne erhverve sig det allermest nødvendige - gennem hans lille luge i døren ind til kabyssen.

        Det ærgrer mig stadig, at jeg aldrig fik held til at inddrive min gevinst, - det er nok derfor beløbet stadig
erindres.

        Vel ankommet til Julianehaab nød alle, at dørken igen var - ca. vandret, - det er jo en fordel for de fleste.
        Turen dagen efter ind gennem Skovfjorden husker jeg mest for ubeboet fjeld, isskosser og totalt blank vandflade - det så ret fredeligt, men også køligt ud.

        Når man anløber havnen i Narsarsuaq undres man over kajens størrelse og kvalitet.
        Vi fik fortalt, at amerikanerne havde slæbt to gamle skibsskrog derop, - fyldt dem med sten og sænket dem oven på hinanden for at få et fundament til kajen.

        Om den historie holder i retten, ved jeg dog ikke, - man hører jo så meget, - hvis man ellers hører efter.


Narsarsuaq-billeder/Narsarsuaq%20med%20navne-33.jpg
Narsarsuaq fra oven - (Google Earth)

Narsarsuaq-billeder/Havnen%20en%20vinterdag.jpg
Havnen en vinterdag
med en enkelt rejse-kutter yderst.
Kutterne var den gang talrige.
Sejlads mellem kystbyer og bygder var nødvendig til transport af gods og folk - veje var der jo ingen af, - og helikopterne kom først til senere.




Ankomst

        Første overnatning fandt sted på "Disko", hvor mandskabet havde travlt med at få alt grejet losset - bl. a. to grønne Land Rovere og tre små mobile elværker.

        Da "Disko" afsejlede dagen efter, lå det meste af de 400 tons gods stadig tilbage på kajen, selv om vi allerede var igang med at flytte det de ca. 3 km op på basen .

        Oprettelsen af "Vejrstation Narsarsuaq" var startet i et forrygende tempo som først aftog noget, da de sidste amerikanere forlod os godt en måned senere.

        Der skulle etableres elværk og radiostation samt indrettes overskuelige lagre til vore forsyninger.
        Alle arbejde 12-16 timer i døgnet med alt muligt, - og faglige kompetencer var selvfølgelig gode nok, men det meste kunne alle klare - evt. med lidt instruktion først, så det gjorde vi - og jeg tror alle kunne lide opgaven - korpsånd hedder det vist,

        - og det er ret godt at være med til !

        Jeg selv stablede konserves - kørte vand - klatrede i træmaster med mastesko for at lave antenneanlæg, og så blev jeg koblet på ingeniør Schula som "føl", for at etablere den første radiostation, - herom mere senere.

        Vi havde "kniven på struben", fordi de ca. 50 amerikanere, der var tilbage på basen agtede at forlade os i løbet af en måned.
        Da vi var afhængige af elektricitet fra deres kraftværk, var det meget nødvendigt at få vort eget elværk og  el-installationer i drift snarest.

        En vanskelighed bestod i, at amerikanerne anvendte spændingen 110 Volt, hvorfor det røde hotel og den kommende radiostation med de amerikanske sendere og modtagere skulle have driftspændingen konverteret fra vort nye elværks 220 Volt ned til 110 Volt.
        Det gjorde vi med en stak medbragte autotransformatorer.

        I Narsarsuaq fandtes på stedet en nyoprettet ionosfærestation fra 1957, der også skulle have strøm.

        Vore  3 små mobile elværker bestod hver især af en stålramme på fire hjul.
        På rammen var monteret en dielselmotor koblet til  en el-generator.
        De blev alle anbragt i et hjørne af den kæmpestore tomme betonlagerbygning lige sydøst for hotellet, - der fyldte de ikke mere en en skoæske i hjørnet af et køkken.

Narsarsuaq-billeder/Basevue%20med%20den%20store%20lagerbygning%20i%20forgrunden.jpg
  Base-view fra vejen ind til hospitalsdalen,
i forgrunden kæmpehallen med vort el-værk.
(Foto: Karl Holm)   

Narsarsuaq-billeder/Vue%20fra%20h%F8jt%20p%E5%20fjeldsiden%20over%20basen%20mod%20beaconmastens%20halv%F8%20og%20elven%20korr.jpg
(Foto: Karl Holm)

        De små mobile el-værker var opbygget, så de blot skulle startes, så kunne de selv styre dieselmotorernes omdrejningstal - en nødvendighed for at holde de 220 V og 50 Hz konstant uden at skulle etablere vagter.
        Der blev lagt kabler over til hotellet og videre ned til en barak nede ved elven, - den var erklæret egnet til at  rumme vores radiostationen.

        Det grønlandske televæsen havde udlånt en yngre dansk civilingeniør ved navn Adelbert Shula til at forestå etablering af radiostationen.
        Han havde en fortid i Brasilien, før han blev ansat i det grønlandske televæsen.
        I 1956 etablerede han VHF-udstyr til fly- kommunikation inde på den nyanlagte "Station Nord".
        Hans fortælling om "Nord" fik mig til at søge derop efter de 2 år I Narsarsuaq, - men det er allerede blevet til sin helt egen historie. 
       
        Jeg blev tilknyttet ham som "føl" i en god måneds tid til radiostationen kørte.
        Jeg var nok den eneste af telegrafisterne, der interesserede sig for den mere tekniske side af radiotelegrafi, og opbygningen af en radiostation fra bunden blev en rigtig god oplevelse.
        Shula var en god læremester, - ikke fordi han sagde så meget, men han kunne sit kram på en facinerende effektiv måde,
        - og jeg er ret god til at iagttage - -, mener jeg selv.

        Vi fik udleveret to gamle sendere og to modtagere samt reservedele m.m. af amerikanerne.
        Den ene modtager var ret ny og af fremragende kvalitet,  - men resten havde set bedre dage.
        Egentlig var det meningen vi kun skulle have den ene sender, idet amerikanerne mente den anden var "lige til Dumpen" (skrot).
        Ing. Shula tog dog dem begge med sig.

        At det varede mere end en måned at få grejet til at køre skyldtes, at der var en masse kabelinstallationer indendørs, og antennerne skulle strikkes sammen og anbringes oppe mellem nogle høje træmaster i nærheden.
        Desuden skulle de meteorologiske instrumenter sættes forsvarligt op, nogle ude, andre indendørs.
        Alt blev udført særdeles holdbart, - vi havde hørt om føn-stormene.

Narsarsuaq-billeder/Narssarsuaq%20-%20Den%20gamle%20radiostation%20ved%20elven.jpg
Den gamle radiostation er færdig.
Den sorte box til venstre er senderen, der havde 
liget af en mus i bunden, den mindre sorte box oven på senderen bestemmer hvilken frekvens (kanal) man sender på, - man skiftede kanal ved at åbne låget og klikke en anden spole eller kondensator i et par klemmer.
Den sorte box til højre er den effektive oliekamin.

Narsarsuaq-billeder/Kondensator%20korr%20DSC03604.jpg
Kondensator til frekvensskifte (kanal-skift) på en sender fra radioens stenalder, - men det virkede !

        Da alt kørte, - undtaget den defekte sender, begyndte Shula at eksperimentere med den, - med det resultat, at hver gang vi slog højspændingen til, sagde det "BANG!!!" - og så skulle der nye sikringer i.
        Da det havde stået på en hel dag, var han tæt på at opgive det - vi var også ved at løbe tør for sikringer.

        Næste dag må han have tænkt ekstra godt over sagen, idet han næsten straks efter vi mødtes nede på "radioen" tog en lommelygte, og lagde sig ned på gulvet bag senderen.
        Han var bemærkelsesværdig tavs i 5-10 min. mens han lå og rodede inde i bunden af den, men så kom det: "Lambæk, vil De være venlig at række mig en pincet".
        Vi var Di's, hvilket var meget naturligt dengang.
        Han fik sin pincet, og et øjeblik efter fremdrog han et indtørret lig af en mus.
        Senderen startede derefter helt upåklageligt, - vi havde fået en tiltrængt ekstra sender.

        Musen havde oprindeligt fundet vej ind i apparatet, og på et tidspunkt berørt højspændingsterminalerne. Det har udløst en kæmpegnist, hvorved den har mistet livet øjeblikkeligt.
        Liget af den afdøde, nu indtørrede mus lå så uheldigt, at den til stadighed kortsluttede højspændingen i senderen.

Narsarsuaq-billeder/Narssarsuaq%20-%20gamle%20radiostation%20exterieur.jpg
Vor radiostation.
Den var køreklar ca. 14 dage efter amerikanernes afrejse, d.v.s. ca. 1.december 1958.
Her set ude fra, incl. nogle af antennemasterne, - dem kunne jeg udenad - hele vejen op.

Narsarsuaq-billeder/Narssarsuaq%20-%20Telegrafist%20J%F8rgen%20Dam%20ved%20n%F8glen%20i%20gamle%20radiostation%20ved%20elven.jpg
Telegrafist Jørgen Dam ved nøglen på den gamle radiostation.




Sidegevinst - 1

        Inden jeg tog afsted havde en af naboerne til mine forældre, hvor jeg ferierede, ytret ønske om, at jeg forsøgte at skaffe ham noget ammunition til den US-carabin han havde fra krigens tid som frihedskæmper - "når jeg nu alligevel kom i kontakt med amerikanerne".
        US-carabinen er en lille lækker halvautomatisk riffel, og selv om han var skovløber, kneb det ham åbenbart at skaffe patroner til den.
        Han var en god nabo, så jeg tog opfordringen alvorlig.
        Mens der stadig var amerikanere på basen i oktober -58, gik jeg til basecommander, og spurgte om han ikke kunne skaffe mig lidt krudt.
        Han fik selvfølgelig historien bag anmodningen, og viste sig samarbejdsvillig, - han kom med 32 skud og bad om en flaske whisky til gengæld.
        Selv om jeg syntes prisen var i overkanten, resulterede det i, at jeg 2 år senere havde ammuniton med hjem til en glad nabo.
        Det var før al det her ståhej med, hvad man måtte tage med i et fly opstod - - så det !




Amerikanernes afrejse

Amerikanerne rejste af i et fly
den 11. november 1958,
klokken var 14.35z (GMT)

        Forinden havde de orienteret os om, at der var olie på elværket til endnu 12 timer, hvorefter det selvsagt ville stoppe af sig selv.
        Da havde vi lige fået vort eget lille el-værk igang, så vi klarede den !
        Det var efterhånden blevet frostvejr døgnet rundt, så vor maskinmester var for en ordens skyld oppe for at lukke kølevandet ud af elværksmaskinerne, så de ikke blev frostsprængt.
        Det var nordmændene glade for senere, da de hentede alt af værdi.
        Opvamningen af træhusene var oprindelig foretaget med oliekaminer, - store, - grimme, - men effektive.
        Så vidt jeg husker, havde vi dog elvarme i det lille røde hotel.




Miljøet
       
        Selv om amerikanerne havde tømt basen for grej, så var der alligevel en del tilbage.
        Da den danske stat ikke ønskede at overtage basen og startbanen (og rydde op), var der ikke  defineret en ejer til de tilbageværende ting.
        Da heller ingen sagde, at vi ikke måtte gå på opdagelse i de mange forladte bygninger, så kiggede vi selvfølgelig indenfor i nogle af husene af ren nysgerrighed.

Narsarsuaq-billeder/Narsarsuaq%20souveniers%20korr%20DSC03592.jpg
Alle mine souveniers -
et glas fra "RavensRoost" og et viskestykke.
Bemærk amerikanernes
stavemåde for "Narsarssuaq"
 
        Desuden et stykke hval-ribben, der er beregnet til at sætte på enden af en pagaj som beskyttelse, så den kan holde til forventet omgang med is.
        Expeditricen i den lille butik i Qagssiarsuk ville  absolut forære mig benstumpen, da jeg havde vist interesse for anvendelsen, - den lå alligevel bare og
"flød " umotiveret i en vindueskarm.
        Jeg er stadig glad for den.
      
        Rundt omkring i de forladte bygninger lå lidt småting, men egentlig var der ret pænt ryddet op de fleste steder, - der var lidt møbler, - blyantspidsere i skrivebordene - efterladte papirer - skuffedarier med modstande, radiorør o.l., men ikke meget af egentlig værdi.
        I den forhenværende klub "Ravens Roost" (Ravnens siddepind/hvilested) stod f.eks. 10-15 stk. 1-gallon (4,2 l) spande med cola-sirup.
        Vi forsøgte at fortynde det med vand, men da vi manglede kulsyren, blev det ikke den store succes.                Oplevelsen bestod mest i at fornemme, hvordan basen havde fungeret, da der var flere tusinde mand derinde.

        Mest interessant var egentlig "Dumpen", amerikanernes betegnelse for lossepladsen nede ved elvens udløb i fjorden.
        Her var anbragt alt, hvad "der ikke virkede".
        Og det var ikke småting man havde opgivet, - busser - jeeps - havarerede fly - udtjent radiogrej o.m.a.
       
        Særligt udtjente var mange af tingene nu ikke, - manglede man et køretøj, kunne det findes parkeret dernede.
        Det eneste der skulle til var måske et "ikke punkteret forhjul", eller en akkumulator med strøm på,
- skaffede man det, var man kørende.
        Der lå dynger af kasserede sendere og modtager, hvilket interesserede mig specielt, - den gang havde jeg drømmen om at bygge min egen lille hobbystation,
når jeg vendte hjem til Danmark igen.
        Det blev nu aldrig til noget.
        På grund af det tørre klima var tingene ellers i god stand.




Sidegevinst - 2

        Som et af de få minder fra dumpen, er jeg stadig i besiddelse af en 5 volt glødestrømstransformator fra mellemtrinet i en sender, der lå dernede.
        Den har nu tjent min familie tro siden 1975, idet den indgår som en vigtig del af strømforsyningen til vort el-opvarmede toiletsæde.
 
        Forhistorien er den, at efter energikrisen i 1974 steg varmeregningen en del, hvorfor jeg ønskede at sænke temperaturen i vort badeværelset.
        Det forekom mig spild af energi at køre med 22-23 grader i badeværelset i betragtning af, hvor kort tid man i praksis opholdt sig der.
        Jeg skruede ned for varmen, men næppe havde den sænkede temperatur forplantet sig til toiletsædet, før min bedre halvdel optrådte uventet aggressivt.
        Hendes argument mod de nye tilstande var, at hun nødvendigvis skulle benytte det kolde sæde ved hvert besøg, mens jeg og drengene kunne stå op til det meste.
        I ligestillingens navn, var det uretfærdigt,
udtalte hun !!!

        Selv om jeg af natur ikke er tilbøjelig til at bøje mig for noget, der kan synes at være et luksuskrav, måtte jeg her indrømme, at hun måske havde fat i noget - - -
(alt det der med kønnenes ligestilling var netop begyndt at florere).
        Nå, - I stedet for at sætte temperaturen op igen, fræsede jeg så en varmetråd ned i undersiden af toiletsædet og satte strøm til.
        Det varmede godt nok, men fyldte også rummet med en del brummen - det var jo vekselstrøm.
        Så blev der fremstillet en ensretter, så sædet fik jævnstrøm - tilbørligt udglattet - og så var kun varmen tilbage.
        Siden har ingen i familien brokket sig over det, - tvært imod.
        Og således kom en gammel transformator fra Narsarsuaq til ære og værdighed - og det har den ind til videre været i 37 år.




Dagligdag - omsider

        Efter amerikanerne havde forladt os kunne vi begynde at fungere i en dagligdag, der for telegrafisternes vedkommende bestod i vagter med afsendelse af vore vejrobservationer og en smule alm. kommunikation.

        Radiosondefolkene fik styr på sondeopsendelserne ( læs om radiosonder i "Station Nord" -  historien ) og vinteren begyndte at nærme sig - ikke fordi den blev særligt skræmmende, - vi havde temperaturer over 20 minusgrader det meste af tiden og måske 30 cm sne ialt, + en enkelt alvorlig fønstorm, men ellers pragtfuldt tørt, stille vejr.
 
        Ing. Shula rejste til Julianehåb, - han havde gået og trukket sin afrejse lidt, - han ville gerne gøre hjemrejsen til Danmark med det nye grønlandskib "Hans Hedtoft",
hvad der ikke var noget at sige til, - alternativet "Disko", havde ikke ligefrem budt vi andre på en luksusrejse.




Radiostøj

        Som en følge af alle nyinstallationerne med en del el-motorer rundt omkring, var radiomodtagelsen på den nye radiostation stærkt plaget af radiostøj, - knas der bevirkede, at vi kun vanskeligt kunne høre de andre stationer.
        Sende kan man jo altid, men kan man ikke høre de andre stationer, får man ingen kvitteringer for det der er sendt, - og så er det principielt ikke sendt !
       
        Heldigvis fandtes i Julianehaab en telegrafbestyrer ved navn Villy Nielsen.
        Han var oprindelig uddannet  elektriker, og han var kendt i hele Sydgrønland for sin evne til at finde og fjerne radiostøj.
        Følgelig var han i besiddelse af de lidt specielle stumper (kondensatorer og spoler), der skulle bruges til formålet.
       
        Radiostøjen opstod, fordi små gnister dannedes mellem el-motorernes kommutatorer og kulkontakter, når motorerne kørte.
        Som små ukontrolable radiobølger spredte støjen sig ud i alle de elektriske installation - blot et ondartet køleskab startede, kunne det blive umuligt, at høre de andre radiostationer, - og det er meget uheldigt for en telegrafist.
        Villy blev tilkaldt, og i løbet af et par dage fandt han og fjernede stort set al vor lokale radiostøj, hvorefter vi fik en langt større chance for at høre de andre stationer.
        Bravo Villy !




El - problemer !

        Ved juletid brændte den ene af vore små el-værker af, - generatoren var ødelagt.
        Nå, vi havde heldigvis to tilbage, så rigtigt slemt var det ikke.
        Så gik der en måneds tid mere, - så skete det igen.
        Nu havde vi kun en generator tilbage, og det kan nok være det gav bekymringer.
        Værst var, at ingen tilsyneladende kunne finde ud af, hvordan det kunne ske.

        De defekte generatorer blev sendt hjem til reparation så skyndsomt som det nu kan lade sig gøre, når man sidder i Narsarsuaq og reparatøren er hos Thrige i Odense.
        Vi manglede nu en reservegenerator på elværket, men vi var heldige, idet den sidste generator holdt til vinterbelastningen, og langt om længe kom "Kista Dan" med de to andre fra reparation i Danmark.




Juleaften 1958

        På ionosfærestationen sad ing. Jens Olesen med sin kone Inger og sønnen Klaus (4 år kvik).
De inviterede os alle til at holde jul på "Ionosfæren", efter vi havde spist..
        Det var ret hyggeligt !




    Ionosfærestationen        

        I "Det Internationale Geofysiske år 1957-58" forsøgte man at rette opmærksomheden mod forskning af "Verdensrum og Dybhav"
        Cand. mag. Asger Lundbak har skrevet en artikel om det, som du kan hente her:

http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/
1960-3-Artikel01.pdf
   
       
        Artiklen bearbejder klima-relevante undersøgelser
omkring Grønland, samt en interessant beskrivelse af de første forsøg på at inddrage raketter i undersøgelserne - raketteknologi var på begynderstadiet.

Narsarsuaq-billeder/Ionosf%E6relagene%20formindsket.jpg

        En del af udforskningen af verdensrummet blev foretaget ved hjælp af et stort antal ionosfærestationer.
        Sådan en havde vi også i Narsarsuaq.
        Dens opgave var at undersøge, hvordan partikler udsendt fra solen, påvirkede ionosfæren, - højtliggende lag med ladede partikler, - lagene ligger rundt om Jorden i 80 - 300 km højde.
        Når ionosfærelagene var intakte, kunne man benytte dem som en slags "spejl" til at kaste vore kortbølge-signaler tilbage mod jorden  og derved gøre det muligt at sende meddelelser rundt på Jorden, selv om sende- og modtagestationerne ikke kunne "se" hinanden.

Narsarsuaq-billeder/Ionosf%E6ren%20-%20Radiob%F8lgers%20udbredelse%20via%20ionosf%E6ren.jpg

        Ved at sende kraftige radio-impulser lodret op mod rummet, er det muligt at modtage tilbagekastede ekko-impulser fra ionosfærelagene nede på stationen.
        Måles tidsforskellen mellem impulsens afsendelse og det tilbagekastede signal, kan man bestemme, hvor mange lag der er, - afstanden op til dem, samt lagenes tilstand (tæthed).
        Da solens partikler påvirkes af jordens magnetfelt
og også danner nord-lys fænomenet, var Narsarsuaq,
der ligger lige i nordlysbæltet en rigtig god pladsering for en ionosfærestation.

        Nordlysene var under tiden så kraftige, at vi kunne læse avis udendørs om natten ved lyset fra dem, - hvis altså man havde lyst, - altså.
        Indsamlingen af alle impuls-data foregik automatisk, men bag efter skulle de "scales", et job for ionosfæremanden med oversættelse af data til talkoder.
        Koderne egnede sig så til efterfølgende studier rundt omkring på universiteterne.



+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++



Katastrofen

        Den daglige rutine med vagter og telegrammer blev pludselig afbrudt dem 30. januar. 1959.
       
        Nede på radioen blev vi opmærksomme på nød-arbejde, ledet af Prins Christians Sund Radio.
     
        Efterhånden gik det op for os, at det drejede sig om det nye grønlandsskib "Hans Hedtoft".

        Skibet havde forladt Julianehaab om morgenen i
relativt pænt vejr, men da det nåede ned på 56,5° nord ved Kap Farvel, løb det ind i en snestorm - skibet var stødt på et isbjerg og anmodede om øjeblikkelig assistance.
        Nu er "øjeblikkelig assistance" ikke noget der hænger på træerne i en snestorm på den årstid deroppe, - så vi indså straks alvoren i det, der foregik dernede.
 
        Som tiden gik den aften forstod vi, at det "der ikke kunne ske" nok var sket alligevel.
       
        "Hans Hedtoft" forliste med 40 besætnings- medlemmer og 55 passagerer - mænd, kvinder og børn, - og ingen havde kunnet gøre noget effektivt for at hjælpe dem.

        Vi følte os alle stærkt påvirket af ulykken, - og det gjaldt alle på Vestkysten, - mange havde mistet familie,
og alle kendte nogen blandt de ombordværende.

        Også ing. Shula omkom.
        Han var ungkarl, men efterlod sig en mor i København.

         Det døgn efter ulykken, hvor vi sad nede på radiostationen og lyttede og håbede, - det glemmer ingen af os nogensinde.

        En eftersøgning efter skibet blev selvfølgelig iværksat, men den var resultatløs.
        Dog, - den 7. okt. 1959, 9 mdr. efter forliset, fandt en islandsk bonde et redningsbælte drevet i land på kysten.
        Det bar påskriften "Hans Hedtoft".

        Redningsbæltet hænger nu i kirken i Julianehaab.


++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

       
        En fyldig redegørelse for forløbet omkring "Hans Hedtofts" forlis, o.m.a. kan du se her:
 
         http://janss.dk/hedtoft.php#Hans

        Alle talte lidt om - og tænkte meget over, hvordan den ulykke kunne ske.
        Den gængse teori var, at skibet havde ligget underdrejet og var drevet bagud mod et isbjerg.
        Herved var det store maskinrum blevet beskadiget og efterhånden fyldt med vand.
        Der gik er vedvarende rygte om, at skibets radar ikke fungerede.
        Jeg har i de redegørelser, jeg tidligere har set, bemærket en påfaldende mangel på omtale af radarens tilstand, men i forberedelserne til at skrive denne historie, er jeg omsider stødt på utvetydig bekræftelse på, at radaren var ude af drift.
        Se links til artiklen i maskinmestrenes blad under afsnittet "Om radar".




Om radar
      
        På et kursus i radarteknologi, - det seneste elektroninske udstyr til rådighed for handelsskibe, fik jeg et overfladisk kendskab til apparaturet.
       
        Der benyttedes almindeligvis to typer, en med 3 cm -, og en med 10 cm bølgelængde.    
        3-cm radaren "kan se" mindre objekter og mere detaljeret i nærheden af skibet.
        Det betyder, at den kan registrere snefnug, hvorfor den stort set er uanvendelig i en snestorm, skærmen vil være helt hvid af falsk ekko.
        10-cm radaren "kan se" større objekter længere borte, men er ikke anvendelig på klods hold (tæt på).

        "Hans Hedtoft" havde en 3-cm radar, - og den var defekt !

        I Julianehaab sad telegrafbestyrer Villy Nielsen og i Godthaab radioforhandler, Ole Winstedt, begge med erfaringer vedr. radar.
        De to, og skibsofficerer med erfaring fra grønlandssejladsen, havde anbefalet, at skibe på grønlandsfarten skulle udstyres med begge typer.
        Et skib som "Hans Hedtoft" kostede da 14 mill. kr.
        En radar kostede ca. 50.000 kr.
        Der var tilsyneladende ikke råd til en ekstra.
 
        Endvidere var der problemer med at få de 3-cm radar'er (Raytheon), der fandtes på skibene til at køre pålideligt, - der fortælles om vanskeligheder ved at få dem til at vise objekter tæt på skibene, hvad 3-cm radaren netop skulle være god til.

        Læs artiklen fra maskinmestrenes medlemsblad udsendt i 2009 i anledning af 50-året for forliset:

        http://www.e-pages.dk/mmf/54/33
        http://www.e-pages.dk/mmf/54/34
        http://www.e-pages.dk/mmf/54/36
        http://www.e-pages.dk/mmf/54/38




Mad

Narsarsuaq-billeder/Det%20lille%20r%F8de%20hotel%20set%20fra%20gamle%20radiostation.jpg
Det lille røde hotel set fra den gamle radiostation
nede ved elven.

        I baraken under flaget havde vi madlageret , - konservesdåser div., dritler (trætønder) med smør, røget bacon, der hang ned fra bjælkerne o.s.v.
        M.h.t. dåserne husker jeg bedst Beauvais's - "Hakkebøf på dåse", der blev et symbol på afskyelig dåsemad for os alle !

        Efterhånden som vinteren gik, fik smør'et i dritlerne en mørkegul harsk skorpe, der måtte skrælles af, før man kom ind til noget, der kunne anvendes.       

        (Harsk = smager som håndsæbe) - hvis du ikke  har smagt håndsæbe så prøv lige - -

Narsarsuaq-billeder/Sofagruppen%20p%E5%20hotellet%20med%20Dam.jpg
Opholdsarealet i tværfløjen på det lille røde hotel,
telegrafist Jørgen Dam er i kontakt med literaturen.




Almindeligvis fik vi god mad !

        Kokken havde styr på sit køkken og de muligheder der var for at kvikke op med lidt tilsætningsstoffer.
        Jeg oplevede dog en uventet interesse for madvarer, d.v.s. dem man kunne få som erstatning for de konserverede hjemmefra.

        På et tidspunkt skaffede "nogen" en hel helleflynder inde fra fiskefabriken i Narsaq.
        Det var en flot fisk på ca. 1 m.
        De 5 cm tykke "fiskefileter", der kom ud af den, blev stegt i ovn og serveret med brun løgsovs og kartofler.       
        "Kødet" blev serveret udskåret i sandkageskive- tykkelse, - det var helt hvidt og fast, - det var "æt så ring endda".

        Jeg husker også, da han havde skaffet "en dynge rejer" - og min første frustrerende oplevelse af, kun at få friskbagte franskbrød med rejer, - når man selv havde pillet dem.

        Mærkeligt nok fik vi aldrig lam eller får på en eller anden måde, - selv om dyrene fandtes i massevis lige ovre på den anden side af fjorden, - jeg tror kokken selv havde en aversion mod det, - kokke kan jo også få fikse ideer.




Angmassak  eller  Angmasset ?

        Stegte angmasetter var en fin kulinarisk oplevelse.
        Den lille laksefisk, lodde hedder på Grønland en angmassak, men vi kaldte dem nu altid angmasset.
        Fisken er 12-15 cm lang, og i forsommeren svømmer de i stimer ind mod en strand for at gyde.
        De er så ivrige i deres forehavende, at de svømmer helt op i strandkanten i tusindvis.
        De fanges med en kartoffelgreb (hvis man har en) og en spand, idet de kan skovles op.
         Tilberedningen består i at bade dem i vand med lidt eddike, så smider de slimen.
        Derpå ryger de direkte på panden med lidt fedtstof, - ingen rensning, - og med hoved og hale på.
        Når de er stegte, spiser man de sprøde lækkerbidskener "med det hele", - sarte folk kan dog finde på at fjerne hoved og hale forinden.
        Spis brød til, -og lidt øl skader heller ikke !

        Enhver restaurant kunne lokke kunder ind i bundter, om de serverede disse lækkerbidskener som snacks til øllet - -

        Angmassetten fanges i store mængder med trawl, hvorpå de anvendes som industrifisk og f.eks. til fodring af  mink.
        De ses også anvendt som hundefoder -
        Alt i alt lidt rigelig forkælelse af de firbenede !!!




Gris på gaflen ?

        Hen på foråret 1959 skaffede "nogen" 2 stk smågrise, - hvordan de så fandt frem til dem ??.
        Formålet var at anvende køkkenaffaldet fornuftigt, og teoretisk set skabe en mulighed for at supplere forsyningerne med fersk kød, - når tiden var moden.
        Vore to tømrere, - Ingo  og Futtrup - indrettede et passende griselogi, - huse havde vi jo nok af.
        Ingo fik jobbet med at passe grisene, og det var han god til, - ja han blev endda rigtig glad ved de to - de blev nærmest som kæledyr for ham.
        Det kan jeg godt sætte mig ind i, jeg har selv som barn/ung haft den gode oplevelse af at passe grise, - ikke mindst iagttage deres adfærd, - grise er kloge og morsomme dyr.
        Hvis de opdager man gider lege lidt med dem, - bedst når de er ca. 3 uger gamle, så afslører de talent for variation i leg på et højere niveau !

        Så en dag efter vi havde haft grisehold i ca. 3 uger,
kom en chokeret Ingo til frokosten på hotellet, hvor han bekendtgjorde, at "grisene er syge ! "
        Det berørte selvfølgelig os alle (ud fra det perspektiv den enkelte så grisehold'et i).
        Der blev spurgt ind til problemet, og Ingo redegjorde for det.
        Begge grise havde i nogle dage vist tegn på vanskeligheder med at gå på bagbenene, og nu var det helt galt, - de ligefrem slæbte bagkroppen efter sig - bagbenene var nærmest lammede.

        Heldigvis havde jeg set det problem før derhjemme, - og det var der råd for.
        Når et kuld grise på 8 - 10 kg. begyndte at slæbe bagbenene efter sig, vidste vi, at de manglede vitaminer, - A- eller D-vitamin må det have været.
        Straks blev der sendt bud efter levertran.
        Grise på den størrelse går ivrigt til truget, når foderet er serveret, men når de fik en stribe tran oven i, blev de dobbelt aktive.
        Tranen stank ellers afskyeligt, men efter en uge kunne alle grisene gå normalt igen.
      
        Jeg forelagde Ingo den mulige diagnose, men problemet var, at vi ikke lige havde levertran blandt vore forsyninger.
        Vi blev dog enige om, at almindelige menneskelige vitaminpiller måske kunne gøre det.
       
        Så langt, så godt, - men problemerne var ikke til ende.
        Efter et par dage, indrømmede Ingo, at han ikke kunne få dem til at tage pillerne.
        Andre kolleger bekræftede dette, - de havde ved selvsyn konstateret, at det nærmest var umuligt for een mand samtidig at holde dyret fast, og så få den til at synke pillen.
        Har du selv håndteret grise, kan du vel sagtens se vanskelighederne, - thi grise vil, hvad de selv vil !

        Jeg foreslog så vitaminpillerne knust og blandet i foderet.
        Det hjalp, - efter 8-10 dage kom Ingo glædesstrålende og fortalte, at hans kæledægger igen havde det fint.

        Lige til den dag, da de havde nået "en passende størrelse".

Narsarsuaq-billeder/Nu%20skal%20der%20slagtes%20gris,%20Ingo%20er%20g%E5et%20i%20hi.jpg
Grisen viste sig modvillig,
- kokken viste sig behjælpelig med et brædt
 - og Ingo, - han viste sig overhovedet ikke !

        Transporten til skafottet bliver fremmet ved hjælp af en kontormand, en udendørsmand, en mekaniker , - og så altså kokken, mens slagteren var tømrer Futtrup.
Dette mest for at belyse, at det med fagligheden lod vi ligge, - når der var en opgave, så løste vi den.
I øvrigt var grisene garanteret økologiske - måske lige bortset fra vitaminpillerne.
Også i dette tilfælde kunne fødevarekontrol og den slags have ødelagt meget.
       



Fisk

        I fjorden kunne man fange Kulmule, - en vel anskrevet torskefisk med kulsort mund og svælg.
        Der var også små fjordtorsk, kaldet Uvak. 
                                            
Kulmule - op til 1 m lang, ikke specielt køn,
men velsmagende.

       Laks - ikke kroglaks, men den lidt specielle grønlandske laksørred kunne fanges i fjorden og den nederste del af elven. De var i reglen på 2 - 4 kg og  talrige.
        Jeg havde ikke selv taget fiskegrej med derop, men på en tur sammen med en veludstyret kollega, kom vi til et "høl", en lille vandlomme dannet af elven.
        Heri stod laksene tæt, idet de ganske roligt roterede rundt i en rolige vandstrøm.
        Der blev ikke tale om almindeligt fiskeri, man droppede blot sin blink, og på et øjeblik havde man "pirket" sig til fangst.
        Det var der ikke meget fiskeri-oplevelse i, - bortset fra synet af de mange lækre fisk.
       
        Så fik "nogen" ideen med et "kold-ryge-anlæg" til almindelig forsyning af stationen med røgvarer.

Narsarsuaq-billeder/rygeovn%20model%20Narsarsuaq%201959.jpg
       
        Tømrerne lavede et lille tårn med ophæng til fiskene.
        Et flere meter langt ventilationsrør på 50-60 cm i diameter blev anbragt fra tårnet ned til røgkammeret.
        Det var så tanken, at røgen på den lange vej til tårnet skulle køle så meget ned, at der blev tale om kold-rygning.
        Forventningerne til anlægget var store !

        Da vidunderet var klar, udsendtes kompetente folk for at skaffe fangst.
        Ved tilbagekomsten med 25 -30 laks, blev byttet gjort i stand, og hængt op i tårnet,  -  forberedelserne blev fulgt med stor interesse af resten af stationens peronale.
        Ingo meldte sig til at passe røgudviklingen, hvilket medførte, at han skulle passe processens forløb hele natten.
        Prisværdigt opofrende syntes vi.

        Natten gik, - - -  z       z  z zzZZZZZZZzz z z  !!!

        - og næste morgen lå alle laksene på jorden under tårnet i én pærevælling !

        Presset af kendsgerningerne, måtte Ingo så indrømme, at han var faldet i søvn på vagten, hvorfor ilden havde taget overhånd og sendt katastrofalt megen varme op i tårnet.

        Forholdet blev påtalt !

        Anlægget blev skrottet.




        Senere i 1959 begyndte mere mandskab at sive ind til Narsarsuaq i forbindelse med den begyndende opbygning som station for istjenesten.
        Ikke blot flyvningerne tiltog, - på havnen viste sig nu flere og flere både, der ankom med folk, ting og sager.

Narsarsuaq-billeder/Fine%20sm%E5%20kystb%E5de%20i%20havnen.jpg
Fine små kystbåde i havnen - de sørgede for
passager og fragttransport til byer og bygder

Narsarsuaq-billeder/Sm%E5%20kystb%E5de%20i%20havnen%20for%20at%20hente%20flypassagerer.jpg
Kystbådene kom bl.a. ind for at hente passagerer
- det var jo ved at blive en rigtig lufthavn.
Senere blev de erstattet af helikoptere, hvilket selvsagt nedsatte rejsetiderne betydeligt.

Narsarsuaq-billeder/Der%20holdes%20%F8je%20med%20isfjeld%20n%E6r%20coaster%20i%20havnen.jpg
Der holdes et vågent øje med isfjeldet, -
husk på, der er 9 gange så meget is under vandet !
"Kista Dan" har gods med fra Danmark,
- det var noget med et par reparegeneratorer.

Narsarsuaq-billeder/Strandede%20isskosser%20med%20udsigt%20til%20Qagsiarsuk.jpg
Disse strandede isskosser viser tydeligt, at en
"lille tynd isflage" har mere at byde på, hvis man
forsøger at sejle gennem den.

Narsarsuaq-billeder/Flyvelederen%20har%20fanget%20fisk.jpg
       Flyvelederen har haft fangst.

        Blandt de nyankomne i 1959 var et par flyveledere, der afløste hinanden i kortere tjenesteperioder.
        De medbragte begge fiskegrej, og den ene havde endda taget en "Kasper røghat" med.
        Det er en lille indretning på størrelse med en stor brødrister, beregnet til varm-rygning.
        Den var virkelig god til laksen, - og så kokkens friskbagte franskbrød til - jeg kan smage det endnu !



     Det lille røde hotel
    - vort hjem !
      
        Det var hyggeligt, - på en måde som kun en
træbygning kan være.

Narsarsuaq-billeder/Det%20lille%20r%F8de%20hotel%20set%20fra%20gamle%20radiostation.jpg
Hotellet fotograferet nede fra den
nye radiostation ved elven.

        Om vinteren havde vi nogle gange besøg af fåreavlere fra Qagssiarsuk. De kunne køre over isen med slæde og islænderhest - datidens snescooter.

Narsarsuaq-billeder/Gr%F8nl%E6nderbes%F8g%20-%20Kokken,%20H%E5gensen%20foran%20hotellet.jpg
Her er hestene parkeret uden for det lille røde hotel.
Bemærk førersædet på den ene slæde, - genbrug er
ikke en ny opfindelse.

        En gang medbragte de en ældre radio og en seddel.

Narsarsuaq-billeder/Motzfeldts%20brev-1.jpg
Brevet var fra Lars Motzfeldt
 
        Han var kateket i Qagssiarsuk, - d.v.s. en slags lokal degn og skolelærer med en kortvarig uddannelse.
        Nu var jeg godt nok ikke radiotekniker, men vel det nærmeste man kom en sådan, så brev og radio blev overladt til mig.
        Jeg var så heldig at finde fejlen og et passende nyt radiorør til ham.

        Lars Motzfeldt, en venlig, kultiveret grønlænder, var meget vellidt blandt både grønlænderne og de danskere han kom i kontakt med. Det var ham der viste rundt og fortalte om Erik den Røde, mens vi så på nordboruinerne
under et besøg ovre på den anden side af fjorden, - det var der jeg fik startet min interesse for nordboerne.

         Og det er ham vi kan takke for, at Tjodhildes lille kirke blev fundet "et stykke fra husene" som der står i sagaerne.
        Man havde besluttet at oprette et skolehjem i Qagssiarsuk, - en kostskole, der krævede en nybygning.
        I 1961 gik udgravningen til fundamentet i gang.
        Man stødte godt nok på nogle ben, men hæftede sig ikke ved det i første omgang, der lå jo knogler af får så mange steder.
        Så kom der også et kranium frem, og Lars Motzfeldt fik stoppet arbejdet.
        Han pakkede kraniet ind i lyserødt silkepapir, og skrev på det:
"Erik Rødes Hoved"
og sendte det med kurrér til Nationalmuseet i København.       
        Her vakte kraniet, - og påskriften, fortjent opmærksomhed og sommeren efter blev der foretaget udgravning i Qagssiarsuk.
        Man fandt resterne af Tjodhildes lille trækirke og begravelser i tilknytning hertil.

        Linken herunder fortæller mere om Tjodhildes kirke.
http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1964-8-Artikel01.pdf
        - vær lidt tålmodig, mens artiklen findes frem !



        Skolehjemmet ?  - det fandt en anden pladsering.
                                                                     
 Fortsættes øverst i spalte 2 --->    


































NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer






NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer 











































Fortsæt i spalte 2


Narsarsuaq
i en ny rolle som lufthavn



        Fra foråret 1959 påbegyndtes op/om-bygningen af stedet til dets nye rolle som center for istjenesten og som lufthavn med passagerflyvning m.v.
        Det gør man ikke lige - - -

file:///D:/L-drevet%20-%20JP-D%20SYNK/HJEMMESIDER/public_html/Historier/Narsarsuaq-billeder/Dansk%20DC-4%20p%E5%20bes%F8g%20med%20g%E6ster%20fra%20forsvaret.jpg
Dansk DC-4 på besøg

        Der blev sendt DC-4 fly op med delegationer, der skulle se på forholdene, - stationsleder Barsted fik bevilget en kontormand, - og vi andre fik Manley !
       
        Manley var en lille, - ret rund - brandmand fra lufthavnen i Kastrup.
        Han var udsendt sammen med diverse materiel, med den opgave at etablere et midlertidigt brandværn i den spirende lufthavn.
        Stationens eksisterende personale blev udtaget som brandmandskab til træning i brandslukning i forulykkede fly.
 
Narsarsuaq-billeder/Narssarsuaq%20-%20NSSQ%20airport%20-%20firebrigade%20at%20highest%20potential.jpg
Udrykningskøretøj i Narsarsuaq 1959
- dog uden horn.

        Vort materielle bidrag til brandberedskabet blev en
 4-hjulstrukket Dodge af ældre dato - lånt hos GTO (Grønland's Tekniske Organisation).
        Den blev forsynet med en vandtank hentet nede fra Dumpen, en lille to-takts benzindrevet JAP-motor med pumpe og en tromle med skumvædske.
        Hvis pumpen startede, forventedes den at frembringe en stråle af vand blandet med skumvædske.
        Det virkede faktisk af og til !
        Efter forholdene imponerende.
        Manley medbragte et antal asbest-dragter, udpræget københavnerjagon, - og gå-på-mod med turbo.
        Asbestdragterne blev påfyldt stationens personale, og så blev der pøst JP4-brændstof ud på startbanen.

Narsarsuaq-billeder/Narssarsuaq%20-%20Budde%20p%F8ser%20JP4%20ud%20p%E5%20startnbanen%20inden%20Brand%F8velsen%20-%20Busch%20k%F8rer%20den%20lille%20tankbil.jpg
Peder Budde Olsen (telegrafist) pøser Jet Petrol-4 brændstof ud på startbanen før en øvelse, - vi havde selvfølgelig en rigtig tankvogn specielt til formålet !

Narsarsuaq-billeder/Manley%20giver%20instruktion%20i%20brandslukning.jpg
Manley instruerer intensivt og underholdende
om bekæmpelse af brand i fly m.m..

Narsarsuaq-billeder/Brandchef%20Manley%20starter%20%F8velsesbrand.jpg414
Manley tændte ild, 
hvorpå han højlydt instruerede os i at
 "gå ind i ilden - gå ind i ilden !!" og pøs skum på.

Narsarsuaq-billeder/Brandchef%20Manley%20starter%20%F8velsesbrand.jpg
        Københavner med K eller ej, - han lærte os nogle ting om ildens opførsel, som vi ikke vidste, - f.eks. at salmiakspiritus er noget af det mest effektive middel mod en oliebrand,  - og så viste han os det !
        Vi fik brændt en del JP4-brændstof af - (JP4 = Jet Petrol type 4), som vi havde masser af i tankene nede på havnen, - men brandværnet i Narsarsuaq var nu stadig mest af symbolsk betydning.

Narsarsuaq-billeder/Brandstationen%20med%20gamle%20brandbil%20og%20Meilo.jpgDen gamle brandbil
ja, ja, - den var da i det mindste rød !

Narsarsuaq-billeder/Flytankbilen%20og%20vort%20brandv%E6sen%20ved%20hangaren%20og%20Ingo.jpg
Der kommer fly !
Flytankbilen, den dag ført af Ingo (tømreren) 
Brandværnet er også på plads.

Narsarsuaq-billeder/Nye%20brandbil.jpgVi havde hørt rygter om den, - og pludselig var den der.
Ny ægte brandbil, - - nu med horn !      




Mylov og Nolsø

        Det var et par kvikke unge mennesker, der havde bestået første del af en eller anden uddannelse, vist nok på universitetet i København, og som nu var taget til Grønland for at tjene lidt til de videre studier.
        Det var ikke ualmindeligt, - de endte ofte som radiosondefolk, idet man kvalificerede sig til det job gennem en overskuelig kort uddannelse på meteorologisk institut.

Narsarsuaq-billeder/Mylov%20og%20Nols%F8%20i%20deres%20nye%20b%E5d%20mens%20motoren%20gik%20godt.jpg
Peer Mylov og Nolsø i deres "nye" båd - her smilende,
- idet motoren lige nu kører som forventet.

        Ser man efter ved Nolsøe's højre hånd ligger værktøjet dog klar sammen med en stor pakke tændstikker.
        Tændstikkerne blev sat i klemme på et strategisk sted for at holde motoren i gang og den operation gentog sig løbende, hvorfor motorkassen ikke er sat på plads.
        Turen går til Narsaq (3 timer) eller Julianehaab (6 timer).
        Der var lige så langt hjem igen.

        Samtidig med, at de selvfølgelig passede deres arbejde på radiosonden, fik de også tid til meget andet, - og altid sammen.       
        De to havde en vis interesse for køretøjer, og vi havde ikke været mange dage på basen, før de kom kørende i en mobilkran, de havde "fundet".

Narsarsuaq-billeder/Nols%F8%20rudder%20sne%20med%20kranbilen.jpg
Her har de også "fundet" en sneplov til kranbilen.

        En gang var de på vej ned på kajen for at hente et eller andet med kranbilen.
        Da de ville standse, viste det sig at bremserne ikke virkede, hvorfor de hurtigt ville ende i fjorden med det tunge køretøj.
        Resolut hakkede de kranvognen ned i et lavt gear, og fik den derved stoppet.
        Der røg et af gear'ne ved den bremsemetode, men da den oprindelig havde haft 12 gear, mente de, der stadig var nok endda.
        De fandt  også en bulldozer og en stor gul tankbil, der kunne bruges til at tanke fly med.

        En velvoksen blå bus nede fra Dumpen blev det også til, den kunne benyttes til at fragte passagerer i.
       
        Bussen endte uheldigvis senere ude i fjorden, - men det kommer vi til.

Narsarsuaq-billeder/Tr%E6ngsel%20p%E5%20Apron%20-%203%20fly%20p%E5%20en%20gang.jpgMylov og Nolsø i færd med at fylde benzin på flytankvognen, - fremgangsmåden er lidt utraditionel.

        Vi begyndte at få flybrændstof leveret i tromler, idet ingen havde tillid til kvaliteten af de mange tons, som amerikanerne havde efterladt i de gamle tanke nede ved havnen.

        Den herover viste  metode til håndtering af brændstof anvendes dog næppe i dag, - men gode til at "finde på", det var de.

        Egentlig har jeg altid været i tvivl om, hvorvidt de overhovedet havde erhvervet kørekort..
   

 
Føn

        Vi havde et par tilfælde af føn.
        Dette meteorologiske fænomen optræder i forbindelse med storme over landskaber med større højdeforskelle, - og vi havde indlandsisen som nabo.

        Når en luftmasse falder 200 m, stiger dens temperatur med 1 grad, hvorved den udvider sig.
        Er der tale om en kraftig blæst og fald på flere hundrede meter hvor luftmassen samtidig presses ned gennem en dal, stiger vindhastigheden kraftigt.

        Det lille røde hotel var forsynet med skodder  beregnet til at beskytte ruderne i tilfælde af føn.
        Det viste sig at være en god ide, - vi fik fønstorm.
 
       Det var en voldsom oplevelse, idet vinden kom inde fra bræen så kraftig, at sten som dueæg fløj gennem luften som var det snefnug.

        Det var farligt at bevæge sig udendørs.
        Hvis det var nødvendigt at komme fra en bygning til en anden, kørte man en bil derover, så personerne kunne gå i læ ved siden af den for ikke at blive blæst bort.
        Jeg selv havde vagt på radiostationen, og da frivagten indtraf hen ad eftermiddagen, var vinden tiltaget så meget, at jeg alvorligt måtte overveje, om jeg kunne vove mig ud på den 200 meters tur, der var op til hotellet.

        Jeg besluttede mig for at forsøge.

        Jeg kravlede afsted med parca-hætten over hovedet  for at fange de flyvende sten, - i de kraftigste vindstød lå jeg stille på maven med tykke vanter oppe foran hovedet for at dæmpe stenslagene.
        Når vinden i korte perioder aftog lidt, kunne jeg nå, at kravle nogle få meter igen.
        Turen tog 20 minutter, - normalt tog det 2.
        Stenene bombarderede hotellet på vindsiden i stød, det lød hele natten som maskingeværild, selv havde jeg heldigvis et værelse, der lå lidt i læ.

        Bussen, - den store blå til 40 personer, var ret tankeløst blevet parkeret oppe øverst på startbanen med siden til vinden. 
 
        Den blæste omkuld, og rullede hele vejen ned ad startbanen, hvorefter den forsvandt i fjorden.
        Nede fra radiosonden, der ligger i strandkanten,  havde sondefolkene set hændelsen
        Vi fornemmede dramatiken i deres beskrivelse af det syn.
        Derefter lærte vi at parkere biler med snuden mod vinden og helst i læ af en bygning af hensyn til de flyvende sten.
        Alle træbygningerne lå med gavlen vendt ind mod bræen (mod vindretningen), og en del bygninger var endvidere tøjret med stålwirer af hensyn til fønvinden.

        I en amerikansk rapport over vindforholdene i Narsarsuaq under krigen, angives højeste målte vindhastighed til 141 miles/hour, d.v.s. 225 km/t.

        Prøv engang at holde en hånd ud af et bilvindue, når hastigheden er 100 km/t, - selv det er kraftig blæst.
        En føn blæser ikke altid med rekordhastighed.
        En "normalføn" angives i ovennævnte rapport til ca. 90 miles/h eller 145 km/t, - hvilket også er rigeligt.
        Den store hangar kunne huse nogle få fly og i tilgift give læ udendørs for andre, men der er beretninger om ødelagte fly, hvoraf nogle endte helt ude i fjorden g.p.a. fønstorme.
        Jeg var kun ude for et par Føn'er i de to år jeg var der, - men respekt for fænomenet, - det har jeg stadig !  




Flyene -
Catalina´erne og alle de andre

Narsarsuaq-billeder/Tr%E6ngsel%20p%E5%20Apron%20-%203%20fly%20p%E5%20en%20gang.jpgDen gule tankbil i funktion, - der begyndt at ske noget med beflyvningen.

        I første omgang indsattes Catalina-fly på opgaven med at observere is.
        De var velegnede med de to store "blistre" (kuppelformede vinduer på siderne lige bag vingerne), hvorfra det var let at observere, og de var kendte for driftsikkerhed, - men temmelig langsomme.
        March-hastigheden var ca. 200 km/t.
        Til gengæld kunne de holde sig i luften i op til 17 timer.
       
        
Narsarsuaq-billeder/Catalinaen%20agerer%20passagerfly.jpg
Her tages passagerer ombord i Cat 867

        En oplagt fordel var deres evne til at lande såvel på vand som land.
        De anvendtes også i et vist omfang til passagerflyvning.

Narsarsuaq-billeder/Catalina%20i%20natbelysning%20i%20hangaren.jpg
Her hygger den sig i den lune, sikre hangar.

        Senere blev også indsat en islandsk DC-4, canadiske Twin Otters m.fl. på opgaven med is-observationer og passagertransport. 

        I 1962 forulykker et catalinafly ved Godthaab, - 15 mennesker omkom, - 6 blev reddet.
       
        I oktober 1963 brændte hangaren dog og 2 catalinaer og den islandske "Solfaxi", der så vidt jeg husker var en  DC-4, gik med op i røg.
        Uden hangarens læ var fly, som nævnt tidligere nærmest prisgivet i tilfælde af en føn, så man byggede en "læ-mur" af resterne af den udbrændte hangar.
        Senere har man opført en ny mindre hangar. 

Narsarsuaq-billeder/Teknisk%20museum%202007-4.JPG
Den sidste overlevende Catalina blev sendt på pension.
Dette er Cat 861, der efter nedlæggelsen af Dansk Flymuseum, nu kan ses på Teknisk Museum i Helsingør.

Seneste om Cat 861 - i 2009 blev den flyttet til flymuseet i Stauning Lufthavn  hvor en ny stor hal rummer forsvarets gamle flyvende klenodier - det er
værd at se !

Narsarsuaq-billeder/Cat%20861%20i%20Stauning%20%20JP-DSC02356.jpg
Sådan tager hun sig ud i Stauning, efter at "nogen" desværre har pyntet hende, så hun ligner noget ,
der "trækker" i Istedgade -

Narsarsuaq-billeder/Cat%20861%20i%20Stauning%20%20JP-DSC02369.jpg
Facts fra flymuseet - kortfattet.

        Lejlighedsvis tog flyene en ekstra mand med på isrekognosering.
        Det kastede nogle billeder af sig - og jeg har lånt  lidt hos Karl Holm, der var med på en af turene.

Narsarsuaq-billeder/Kap%20Farvel%20fra%20luften.jpg
Kap Farvel fra luften - (Foto: Karl Holm)

Narsarsuaq-billeder/luftfoto%20af%20flot%20br%E6forl%F8b%20p%E5%20%F8stkysten.jpg430
Is flyder !  (Foto: Karl Holm)

Narsarsuaq-billeder/Kryolitminen%20ved%20Ivigtut.jpg
Den sjældne forekomst af  Kryolit blev brudt i Ivigtut i et åbent brud, der her tydeligvis er ved at være tømt.
Der er kun noget af det hvide mineral tilbage som lager.
 (Foto: Karl Holm 1961)

        Kryolit, eller natrium-aluminium-flourid, anvendes som et vigtigt flushmiddel (katalysator) ved produktion
af aluminium.
        Minedriften indstilledes i 1962, da minen var tømt, men da havde man også arbejdet der i mere end 100 år.
        Da mineralet er sjældent forekommende, er det nu nødvendigt at fremstille det kunstigt.
        Prøv lige: http://www.da.wikipedia.org/wiki/Ivittuut
        De danske catalinaer blev udfaset i 1970.       
        Læs mere om catalina-flyene her:

http://da.wikipedia.org/wiki/Catalina#Danmark




Ekspedition(?) i knibe !

        Midsommer 1959 indtraf en ejendommelig hændelse.
       
        En aften opdagede vi fra radiostationen nede ved elven, at der stod nogle personer ovre på den anden side og råbte og gestikulerede, - tydeligvis for at få kontakt.
        Det gik op for os, at det var folk, der bad om hjælp til at komme over elven.
        Ukendte personer løb normalt ikke rundt ude i terrænet, og på den anden side af elven var der rigtig langt til menneskelig beboelse.
        Nu var det så heldigt, at GGU (Grønlands Geologiske Undersøgelser) netop havde pladseret to små Bell-helikoptere "Castor" og "Pollux" hos os.

Narsarsuaq-billeder/De%20to%20sm%E5%20GGU-helikoptere%20ved%20elvlejet%20og%20kokkens%20depot.jpg
Her flyver helikopterne over elven for at hente de nødstedte, mens stationsleder Barsted ser til, ventende på en forklaring - lige så meget som vi andre.

Narsarsuaq-billeder/Allan%20og%20Bock%20fra%20den%20mislykkede%20ekspedition.jpg
Her Allan og "Bock"
Allan var leder af gruppen og en kvik amerikansk forskertype, mens "Bock" virkede ret cementeret.

        Vi spurgte selvfølgelig ind til, hvad der var foregået, og fik den forklaring, at de havde begivet sig ind på indlandsisen i et køretøj fra Sdr. Strømfjord.
        De var så kørt sydpå til køretøjet strejkede inde på isen "i nærheden af Narsarsuaq".
        De måtte opgive at få det startet igen, og de havde så forsøgt at få radiokontakt med hjembasen i "Sonderstrom", men heller ikke det lykkedes.
        Bock, der var deres "tekniker", havde tilsyneladende ikke meget forstand på hverken bæltekøretøjet eller radioudstyret, - Allan udtalte uden omsvøb,  at Bock "was'nt too bright".
        Til fods havde de så begivet sig på den barske færd det er, at forlade indlandsisen i et forsøg på at nå ud til os.
        Da isen alle steder mod kanten danner bræer med masser af revner og ufremkommeligt terræn, var det nærmest et mirakel, at de alle var nået frem. Den ene af dem humpede nu også en del.
        Vi spurgte over radioen om Sdr. Strømfjord ikke manglede 4 mand ?.
        Der gik en hel formiddag inden Sdr. Strømfjord lod høre fra sig, men så skete der omsider noget.
        Sdr. Strømfjord var stadig i drift som US-Airforce base.

Narsarsuaq-billeder/Lille%20GGU-helikopter.jpg
        Det blev besluttet at sende de to små GGU-helikoptere ind til det forliste køretøj for at hente besætningens efterladte ejendele.

Narsarsuaq-billeder/Narssarsuaq%20-%20De%20forliste%20ekspeditionsdeltagere%20i%20diskussion%20med%20Barsted%20og%20GGU-helikopterpiloten%20inden%20de%20fl%F8j%20ind%20til%20deres%20fastk%F8rte%20k%F8ret%F8jer.jpg
De forliste ekspeditionsdeltagere briefer (orienterer) helikopterpiloterne inden de flyver ind på is-kappen.

Narsarsuaq-billeder/C-32eren%20fra%20siden.jpg
    Amerikansk C-132 med ski.
   
Allerede dagen efter sendtes en C-132 med ski (og hjul) til Narsarsuaq for at hente dem.

        Flyet er - uden last - i besiddelse af et enormt
overskud af kræfter.
        Det demonstrerede piloten ved efter start at lade flyet "hoppe" 10 m i vejret, - hvorpå han trak det op i en 30° stigning, -  som han bibeholdt til han var ude af syne.
        Imponerende flot pral !
       
        Jeg har ofte undret mig over episoden med den lille "ekspedition", og hele tiden haft en fornemmelse af, at vi ikke fik hele sandheden om deres mission at vide, måske ragede det ikke os, - eller måske var det blot pinligt.
        Nå, - lad det ligge - -

        Se mere om Castor og Pollux her:
http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/personer/erindringerfraaarhusuniversitet/asgerberthelsen/asgerberthelsenexcentriskememoirer24/




Folk

        Som en følge af beslutningen om etablering af istjenesten og Narsarsuaq's nye status som lufthavn, skete der selvfølgelig en masse.
  
Først kom Hågensen -

        Da den danske stat ikke havde ønsket at overtage basen med indhold som den "stod og gik", skulle der findes en anden løsning, og det blev, at KGH (Kongelige Grønlandske Handel) skulle overtage den.
        Det resulterede i, at alt, der måtte have interesse, blev solgt til et norsk firma som skrot eller genbrug, - vælg selv.
        Nordmændene sendte en stor coaster op for at hente, hvad de var interesseret i.
        Inden operationen nåede så langt, havde KGH anbragt en mand inde hos os, som en art tilsyns- eller opsynsmand om man vil.
        Det var Hågensen, han var bornholmer og ret omgængelig, selv om han kort sagt mente, at hans mission var at "fratage os retten" til at kigge os om i husene.
        Det var først, da han lukkede "Bowling Alley" der rigtigt kom en kurre på tråden.

Narsarsuaq-billeder/Bowling%20alley.jpg
"Bowling Alley"
"Idrætsanlægget" var stadig intakt bortset fra den ene bane under hullet i taget.
Al betjening af kegler og kugler skete selvfølgelig ved håndkraft, men vi havde alligevel haft en del fornøjelse at etablissementet, der i øvrigt ikke indeholdt noget af værdi, - heller ikke for KGH.

Hvordan konflikten blev løst, husker jeg ikke, men jeg erindrer nu stadig Hågensen som en hyggelig fyr, der bare forsøgte at gøre sin pligt.

Narsarsuaq-billeder/H%E5gensens%20bil%20er%20igen%20g%E5et%20i%20st%E5.jpg
Hågensen med sin bil, -
det var en af dem nede fra Dumpen, - gik den i stå, skulle den skubbes i gang, - hver gang.
Han var derfor i et vist afhængighedsforhold til os alle, - og forholdet taget i betragning, så gav det jo en vis ballance, hvis der skulle "forhandles" om et eller andet.




- så kom nordmændene

       - i en stor coaster, dels med skibets besætning, som vi ikke så meget til, - dels med skrot-firmaets folk, som vi til gengæld så en del til.
        De skulle hente alt, hvad de syntes af værdi for firmaet.
        Først og fremmest amerikanernes el-værk, men også et gammelt bombefly med to motorer, der stod i en lille hangar nede øst for Dumpen.
        Jeg sprugte lederen om, hvad i alverden de kunne bruge den til.
        Den skal til Mellemøsten, - de er helt vilde med den slags, svarede han.
        Han var en meget flink mand med overblik over operationen, - han havde iøvrigt taget sin søn, Karl Erik med derop, - en noget uregerlig knægt på 8-10 år.

Narsarsuaq-billeder/Meget%20ung%20nordmand%20der%20kunne%20fange%20fisk.jpg
Karl Erik var ret aktiv.

        Han brugte en stor konservesdåse i hvis åbning var monteret en pind som håndtag.
        Han rullede snøren omkring dåsen.
        Så svingede han blinken rundt i 1 m af snøren.
        Når han slap snøren, fløj blinken ud over vandet og trak den opviklede snøre af dåsen, - mindst lige så effektivt som havde han haft en rigig fiskestang med frihjul, - og resultat, - tja, gør det bedre selv !

Narsarsuaq-billeder/Meget%20ung%20nordmand%20der%20kunne%20fange%20fisk.jpg
Doggen med døren, her på hjemvejen !

        Doggen var en ca. 35-årig nordmand, en slags
formand for nedbrydningsholdet.
        Af mig ukendte grunde havde han logi i et af husene i nærheden af det lille røde hotel.
        På et tidspunkt klagede han over, at hans logi ikke var forsynet med en aflåselig dør.
        Vi hørte klagen et par gange, men det var jo sådan set Hågensens bord, så der blev lige som ikke rigtigt gjort noget ved problemet.
        Så en dag, hvor Doggen havde fået lidt rigeligt af de våde varer, blev det for meget for ham.
        Han tog døren på ryggen og vaklede over på hotellet for at dokumentere sit krav om en låsbar dør.

        Herover er han på vej tilbage igen.
        Trods den omtågede tilstand fattede han, at vi ikke kunne hjælpe ham med det problem.




Pepino

        En anden bemærkelsesværdig person på det norske team, var Pepino.
        Pepino var italiener.
        Han havde været ansat på en atom-installation i nærheden af Torino, og der var han blevet udsat for en overdosis stråling, der medførte, at han blev fritaget for tjeneste i 1 år.
        Han havde så søgt efter noget at foretage sig, og var vel nærmest endt som passager på den norske coaster.
       
        Han var en lille rund person, som gerne ville snakke med folk, og derved lykkedes det da også en af vore tømrere at bilde ham ind, at ravnene, der holdt til på fjeldsiderne omkring basen, var farlige, idet de gik til angreb på folk, der ikke gik med hat !

        Pepino købte historien råt. Han ville ikke uden for en dør, før han fik anskaffet sig en hovedbeklædning.
        Normalt kan man ikke binde folk en sådan historie på ærmet, heller ikke italienere, - men Pepino troede på det, og det tog sin tid at få ham ud af vildfarelsen.

        Jeg oplevede selv at blive inviteret til at besøge ham i hans lukaf på skibet.
        Han serverede - helt uventet - en snaps ren gin som velkomstdrink (det smagte afskyeligt), - og ret hurtigt kom hans formål med invitationen frem.
        Han havde hørt, at jeg var "tekniker", og nu ville han se sit snit til at sælge mig den store 80 m lodret stående  beaconmast, - jeg skulle få den billigt, sagde han.
        Da det gik op for mig, at han virkelig mente sit "tilbud", måtte jeg ret tydeligt gøre det klart, at jeg ikke lige stod og manglede en sådan dims.

Narsarsuaq-billeder/80%20m%20ned.jpg
80 m ned

        Jeg har aldrig forstået, hvad der kunne få ham på den vildfarelse, - måske havde han håbet på at kunne sælge den og derved imponere nordmændene, - de havde nemlig opgivet at pille masten ned, idet den ville fylde halvdelen af skibet, - og næppe kunne sælges bag efter.
        Jeg spekulerede noget over, om strålingen var
"steget Pepino til hovedet", - helt almindelig var han i hvert fald ikke.




Bræen

        På et tidspunkt arrangerede en af flyvelederne, Pepino og jeg følgeskab på en tur ind til bræfoden.
        Det foregik gennem hospitalsdalen så langt som en jeep fra Dumpen kunne køres, - resten af vejen foregik til fods.

Narsarsuaq-billeder/Parti%20med%20lille%20elv%20og%20bevoksning%20bag%20hospitalet%20-2.jpg
I nærheden af hospitalet var der et område med
en bevoksning af polar-pil og polarbirk.
Det er herfra fjordens navn Skovfjorden stammer.
De tykkeste "stammer" var ca. 10 cm, men da "træerne"
ikke var meget højere end en mand, var det begrænset hvor meget træ, der var i det.
Retfærdigvis skal det siges, at før anlæggelsen af basen,
var der en del mere bevoksning netop i området, hvor
basen ligger idag.

Narsarsuaq-billeder/Relief%20i%20gr%F8nlandsk%20birk%20JP-DSC00302.jpg
Med lidt god vilje, er dette eksempel 9 cm tyk - ægte
grønlandsk birk, - det fås ikke meget tykkere.

Relieffet er skåret af en grønlænder fra Julianehaab.
Jeg har glemt hans navn, men husker ham beskrevet
som en, der levede "fra hånden i munden".
Det skete han fik lidt for meget at drikke, og en gang
måtte han efterfølgende en tur i spjældet, idet han ikke
var i stand til at betale en bød på 40 kr.
I cellen stod en seng af egetræ.
Han klagede til arrestforvareren over,
at sengen var alt for høj til ham, og bad om lov til at afkorte benene med 10 cm.
Han fik tilladelsen.
Så skar han 4 hoveder som oven-
stående, solgte dem ud af tremmevinduet til forbipasserende for 10 kr. stykket, hvorpå han betalte bøden og igen var en fri fugl.
"- og det er ganske vist !"

Narsarsuaq-billeder/Pepino%20og%20flyvelederen%20ved%20den%20gamle%20jeep%20bag%20hospitalet.jpg
Pepino med hatten og  flyvelederen med kameraet ved det højt værdsatte køretøj fra Dumpen.

        Turen gik ind gennem "Hospitalsdalen", d.v.s. forbi
hospitalet, der var en samling af træbarakker.
        Det var allerede i 1959 ret forfaldent, - af en eller anden grund tog jeg ikke et billede af det.
        Det mest bemærkelsesværdige syntes jeg var de lange gange på pæle med "belægningstuer" til den ene side og uden for dem en lang smal gang.
        Hvordan man har kunnet holde varmen under de forhold, forstår jeg ikke.
        Meget af bygningerne endte som fårestalde i Qagssiarsuk og omegn, inden resterne brændte så sent som i 1973.
        Efter denne afbrydelse i vor tur ind til bræfoden, fortsatte vi til fods, - anslået afstand ca. 7 km.
        Selve den store slette mellem basen og bræen er domineret af store sten, - alle småtingene er enten skyllet ud mod fjorden eller blæst bort af div. fønstorme.

Narsarsuaq-billeder/P%E5%20vej%20ind%20til%20br%E6en.jpg
Hele sletten er fyldt med store sten
på begge sider af elven.

Narsarsuaq-billeder/turen%20ind%20til%20br%E6en%20med%20elv,%20br%E6fod%20og%20Pepino,%20flyveleder.jpg
Nu er vi der snart, - det er vanskeligt terræn.
Bræfoden ses i baggrunden.

Narsarsuaq-billeder/Br%E6en.jpg
Vi måtte op på fjeldet for ret at kunne overskue
fænomenet.

Narsarsuaq-billeder/Flot%20vue%20fra%20br%E6klipperne%20over%20elven%20mod%20fjorden.jpg
Ser man den anden vej, får vi et flot vue over sletten med elvlejet. Bagest skimtes fjorden og Qagssiarsuk
ovre på den anden side.

Narsarsuaq-billeder/Br%E6foden.jpg
Bræfoden, man aner dens evne til at skubbe
morænemateriale (sten - grus - sand) op som en vold.

        Tidligere kunne bræen ved vintertide, hvor den ikke afgav ret meget smeltevand, stadig bevægede sig 10-15 cm frem om dagen, mens den dannede en morænevold foran sig.
        Når sommeren så fik den til at afgive smeltevand, kunne den fylde rummet mellem bræ og morænevold med en større sø, - der så pludselig "løb over", når der gik hul på volden.
        Det gav en hurtig og voldsom stigning i elvens vandstand, - et fænomen, som beskrives med respekt i rapporterne om basen fra krigens tid.

        Grundet bræ-billedernes tvivlsomme kvalitet tillader jeg mig at tilføje et par stykker af nyere dato, - godt nok fra Briksdals-bræen i Norge, men naturfænomenet er jo det samme -

Narsarsuaq-billeder/61-t%E6t%20p%E5-3.jpg
Briksdals-bræen - (1982)
mens den stadig var en af verdens vidundere, p.g.a.
dens tilgængelighed.
I 2012 er den en lille uanseelig
hængende bræ.

Narsarsuaq-billeder/63-flere%20skosser.jpg
Karakteristisk er søen mellem den morænevold
bræen selv har skubbet op og bræfoden, - her endda
med "isbjerge".

Narsarsuaq-billeder/64-br%E6%20og%20mennesker.jpg
Et billede af morænemateriale, - som også store dele af
Danmark består af.

Narsarsuaq-billeder/65-mere%20br%E6.jpg
Mere bræ og moræne - bemærk personen !

Narsarsuaq-billeder/68-br%E6-t%E6t%20p%E5%203.jpg
Farverne er også facinerende -




Vi flytter i beton !

Narsarsuaq-billeder/Vue%20over%20basen%20fra%20klipperne%20over%20vandtankstedet%20ved%20havnen.jpg
Vue over den nyere del af basen med
betonbygningerne  (Foto: Karl Holm)

        De relativt nye betonbygninger blev sat i stand som indkvartering for besætningen, der voksede ret hurtigt, og der kom den dag, hvor vi måtte forlade lukaf'erne i vort kære lille røde hotel.

        De nye boliger (værelser med fælles bad og toilet)
var 4 gange større, og vi faldt hurtigt til i dem.

        Betonbygningerne ligger meget nærmere havn og startbane og den nye radiostation i
"Base Command" bygningen.
        I dag er de en del af lufthavnens hotel.

Narsarsuaq-billeder/Budde%20-%20Rosa%20og%20en%20meteorog%20p%E5%20bes%F8g%20hos%20Lamb%E6k%20i%20betonhusene.jpg
Meteorologen, Peder Budde Olsen og Rosa.
Det undrer mig lidt, at der var øl til stede, - min erindring siger mig, at det var lidt vanskeligt af skaffe til veje.

        Meteorologen havde vi telegrafister et nært samarbejde med, idet vi skaffede ham alle observationerne fra Canada og Grønland, og vi passede hans MUFAX, - det var en slags primitiv printer.
        Den kunne via almindelige radiosignaler med et impulsmønster indlagt, udskrive ret primitive canadiske vejrkort over området.

        Peder Budde Olsen (Budde) var telegrafist og en bemærkelsesværdig personlighed med holdninger til tilværelsen, som jeg tror jeg lærte noget af.
        Han havde et enestående godt og roligt gemyt og udstrålede kompetence omkring hele vor "mission" takket være hans kendskab til Grønland og erfaringer som telegrafist samme sted.
        Han var oprindelig startet på lægestudiet, men af mig ukendte årsager tog han kun første del, men læste så til telegrafist i stedet.
        Herefter blev han ansat på  Grønland i 1951.
        
        På stationen havde vi, som på alle andre grønlandske vejrstationer, en "medicinkasse med en del operationsudstyr, - tænger - skalpeller - injectionssprøjter - forbindinger - plastre o.m.m.m.
        Så en dag blev vi alle kaldt sammen for at blive orienteret om anvendelsen af kassens indhold.
        Det var en selvfølge, at Budde skulle klare det, - og det gjorde han i et flot show.
        Han havde forudsætningerne, så vi også dér vidste, han havde kompetencen, - og han lagde ikke fingre imellem.
         Han gjorde opmærksom på, at det var ham, der skulle tage vore blindtarme o.l., og at han i påkommende tilfælde havde brug for assistance, - "så hør ordentlig efter".
        
        Da vi havde været på stedet ca. 1½ års tid, rejste stationsleder Barsted hjem til Ålborg, - og vel tilbage igen, medbragte han en kone.
        
        Lidt senere kom så Rosa, Buddes kæreste.
Nu var det lidt uden for programmet, at vi havde piger boende, og jeg husker en anelse tumult omkring spørgsmålet.
        Men Rosa var en sød pige, og vi kunne godt unde Budde at have hende boende, så der var ikke nogen der gjorde vrøvl over det, - undtaget lige stationslederen.
        Jeg mener at kunne huske argumentet: "Kan stationslederen have en kone boende, så kan jeg vel også?", - og det var jo også rimeligt nok, set med vore øjne i dag, - men den gang var det nu ikke helt så selvfølgelig en konklusion.
       
        Det var i øvrigt Rosa, der lærte mig at gå sikkert, når det var glat.
        Direkte adspurgt, sagde hun: "Du skal bare gå med  "gummi-knæ".

        Det er en gangart, hvor man ikke retter sit ben helt ud, men går med let bøjede knæ.
        Det er nu noget trættende i længden, - men effektivt, det er det.
        Så pyt med, at det ligner en "gakket gangart", når man kan undgå at miste fodfæstet.

        Fidusen er hermed givet videre, - prøv ved lejlighed !

        Kort tid efter min hjemrejse i 1960 giftede Budde og Rosa sig, og slog sig ned længere oppe ad kysten.         

Narsarsuaq-billeder/Der%20kopieres%20musik%20hos%20Lamb%E6k.jpg
Der kopieres musik på mit værelse.
De to båndoptagere var tidens gadgets, - en sådan
skulle betales med en hel månedsløn (skattefri),
- sådan er det jo ind imellem med gadgets !
(gadget = so ein ding muss ich auch haben)

Narsarsuaq-billeder/Ole%20B%E5dsgaard%20ved%20sit%20amatorrack.jpg
Ole Baadsgaard,
telegrafist, - det var ham der havde vagten på Prins Christians Sund radio, da "Hans Hedtoft" forulykkede,
- en oplevelse ingen misundte ham.
Han fik senere et job længere oppe ad kysten.




Sidegevinst - 3

        Ole var en livlig, engageret kollega, der også interesserede sig for fotografering, - han havde et lille Exa spejlreflex kamera, og han viste os selvfølgelig nogle af sine billeder.
        Det var en forholdsvis almindelig oplevelse, lige til der dukkede en makro-optagelse (makro = helt tæt på optagelse) af en banal blomst på et æbletræ.
        
        Jeg oplevede det, at kunne komme så tæt på og vise alle detaljerne i blomsten meget stærkt, og siden har jeg været bidt af fotografering og specielt makro- fotografering.
        Det har så kastet en del næroptagelser af sig, - se engang lidt af resultatet på vor hjemmeside,


- f.eks. blandt blomster og insekter.


 

Ny radiostation

        Den tidligere "Base Command" træbygning blev indrettet til ny større radiostation med to arbejdspladser, samt plads til meteorologer og istjeneste.

Narsarsuaq-billeder/Hyggelig%20aftenbelysning%20p%E5%20nye%20radioostation.jpg
Hyggelig aftenbelysning på den nye radiostation.

Her var der plads til to telegrafister ad gangen.
Der var altid lidt ro på, før nye vejr-observationer 
væltede ind hver 3. time.

Narsarsuaq-billeder/Meteorolog%20ved%20sit%20arbejdsbord.jpg
Meteorologen ved Mufax'en omgivet af dens
vejrkort fra Canada.

Se også noget om 50 år med mildt vejr i Grønland:

http://www.dmi.dk/dmi/50_aar_med_mildt_vejr_i_groenland




Nye franske sendere !

        Nede ved siden af den gamle radiostation ved elven lå endnu en træbygning.
        Den blev udset til at huse nye sendere.
        Antenneanlæget blev genbrugt.
        De 3 nye sendere var på hver 1000 watt, - de gamle amerikanske ydede kun 400 watt.
        De var af fransk fabrikat, og blev monteret i store flotte rack's med separat strømforsyning.
        Selve installationen blev foretaget af et par elektrikere vi havde "lånt" inde i Julianehaab.

        Et lille problem var, at manualerne var på fransk og  da elektrikerne ikke kunne fransk, så foregik monteringen stort set efter "prøv at se om det virker"-metoden.
        Jeg var ikke egentlig tilknyttet opstillingen, men var selvfølgelig af og til nede for at følge det interessante projekt.

Narsarsuaq-billeder/Narssarsuaq%20-%20Den%20nye%20senderpark.jpg
De franske sendere var imponerende i forhold
til, hvad vi var vant til.

        En morgen, da opstillingen var ved være færdig, skulle der omsider sættes strøm til.
        Det blev diskuteret en del på grund af de franske (uforståelige) manualer, men man blev omsider enige om, at gjorde man "sådan og sådan", så ville der som ønsket, kun være lav-spænding tilsluttet.
        Respekten var afledt af de 4000 Volt højspænding der stod på kobberrør oppe langs toppen af senderne hen til udgangsrørene.
        Da det var nødvendigt for elektrikerne at udføre afsluttende arbejde inde i senderne med strøm på, var det naturligvis rart at vide, at højspændingen ikke kørte.
        Senderne blev startet, og elektrikerne gik i gang med de afsluttende montager.

        Så lød der et brag, - og omme fra bagsiden kom den ene elektriker vaklende med små stive skridt, - helt hvid i hovedet og tavs, stirrende lige frem for sig.
        Han var selv ude af stand til at foretage sig noget, så vi fik ham manøvreret ned på en taburet, der stod midt i lokalet.

        Højspændingen var altså alligevel koblet til !

        Han slog en 2 amperes sikring ved 4000 volt, - det skal der "et godt bryst" og meget held til at overleve.

        Heldet var med ham !

        Han havde kortsluttet højspændingen mellem sin højre albue og skulderen.
        Derved var strømmen gået uden om vitale dele, og derfor overlevede han.

        Det var vi nu ikke helt sikre på til at begynde med, - han sad i mere end 2 timer på taburetten, fuldstændig stiv og bleggrøn i ansigtet og ude af stand til at kommunikere.
        Først henad middag begyndte han så småt at røre på sig, han fik skjorten af, så vi kunne bese skaderne på armen.
        Der var ikke så meget at se på albuen, hvor strømmen var gået ind, men lidt værre var det på skulderen, hvor strømmen havde forladt ham og skabt nogle brandsår, af form som små vulkaner.
        Han holdt resten af dagen fri, - og der blev foretaget fornyet granskning af de franske manualer, nu med en tilkaldt franskkyndig person.
        
        - og jeg kan stadig ikke fransk, - med mindre det står på etiketter.




      Holm's

        Sommeren 1959 var der udskiftning på ionosfæren,
Olesen afløstes af Holm.
        Efter en måneds "overdragelsesforretning" blev Karl Holm og hans kone Inger "herre på slottet".
        Vi havde hermed fået et meget usædvanligt par til Narsarsuaq, ikke fordi de skilte sig meget ud deroppe,
men jeg har senere haft lejlighedsvis mulighed for at følge familiens meriter herhjemme.
 
        Karl Holm var elektroingeniør af uddannelse, - havde en fortid på Danmarkshavn, som han elskede.
        Jobbet i Narsarsuaq tog han formodentlig, fordi han måtte tilbage til Grønland - på en eller anden måde.
        Familien var ret socialt og udadvendt anlagt, og oparbejdede grønlænderbekendtskaber i Qagssiarsuq, bl.a. med kateket, Lars Motzfeldt.

        På et tidspunkt frøs fjorden til, og Karl inviterede på en biltur til Igaliko over fjordisen i åben Jeep.
        Vejret var så flot som det kun kan være i et tidligt grønlandsk forår, - nok var det stadig ret koldt, men det var tørt og solen skinnede.
        Inger Holm var gravid, men hun var nu alligevel med på turen, sammen med undertegnede og Jørgen Dam, en af mine telegrafistkolleger.

Narsarsuaq-billeder/Inger%20Holm%20og%20en%20gr%F8nl%E6nder%20ser%20til%20mens%20Karl%20Holm%20%20reparerer%20bagt%F8j.jpg
Jeep'en var en af dem fra Dumpen.
På iskanten, ved det lave pas over til Igaliko, røg baghjulstrækket, men Karl Holm fik det heldigvis ordnet,
- ellers ellers havde der været 10 km hjem, - til fods.

Narsarsuaq-billeder/Igalikobispens%20indgangsportal.jpg
Igaliko-bispens hoveddør, - overliggeren er stadig
på plads i ruinen - han har måttet bøje hovedet gevaldigt for at træde ind i sin bispegård.
Nordboerne fik med voksende betydning også
oprettet eget bispedømme,
 - men det er en helt anden historie.

((Tænk, - at jeg har lavet så elendige billeder engang))

Narsarsuaq-billeder/Igalikobispens%20indgangsportal.jpg
På tilbagevejen var vi forbi folk fra Igaliko, der fiskede
fra isen. De fangede både rødfisk og uvak'er,
og her sidder tuk'en plantet i en havkal - også kaldet en grønlandshaj. Den kan blive 6-7 m lang,
og leveren og skindet anvendes.
Kødet er giftigt.

En "Tuk" er et skarpt mejsellignende værktøj med
langt skaft beregnet til at hugge hul i isen med.

Narsarsuaq-billeder/Gr%F8nl%E6nder%20p%E5%20isen%20med%20store%20isprop.jpg
Når han synes fyraften er nær, trækker han den
gule sæk over isproppen og anbringer den i hullet,
så er han fri for at hugge nyt hul næste dag.
Her ser vi fangst af rødfisk, - den lever på dybt vand,
men både den og havkal'en fandt dybden
tilfredsstillende i Skovfjorden.

        Hen på sommeren fødte Inger Holm en dreng, hvilket selvsagt var en meget usædvanlig hændelse i Narsarsuaq.

Narsarsuaq-billeder/Inger%20Holm%20med%20Steen-korr.jpg
Det her blev til en læge, - selv om det tog lidt tid.

        Tilbage i Danmark blev det til en  dreng mere, nu tandlæge med klinik i Danmark og Thule.
        Så en pige der også er tandlæge og spiller cello.
        Sidst en dreng, som blev biolog, - og det er forresten ham, der har lavet

http://www.fugleognatur.dk

        Portalen, er førende i Danmark, med alment tilgængelige informationer om alt, hvad der rør sig i vor natur og med hjælp til alle, der ønsker viden/oplysning i naturspørgsmål.

        Endnu har jeg ikke nævnt noget om Karl Holms mange projekter, - men en beretning om dem og deres forløb ville blive alle tiders historie.
        Eksempelvis fik han ide'en om at bygge sig sit eget bjælkehus.
        Som vanligt startede han en omfattende indsamling af viden om emnet, - også det var han skrap til.
        Så fandt han en helt usædvanlig plet i noget af vor smukkeste natur, hvor der lå et lille forfaldent husmandssted.
        Det købte han.
        Her ansøgte han så om tilladelse til at bygge et hønsehus.
         Han fik tilladelsen, - selv om de på kommunen udtrykte en vis undren over, at hønsene havde brug for såvel septiktank som telefonforbindelse.
       
        Så startede han byggeriet.
        Selv.
         Plus et par efterhånden voksne sønner (det gør vi aldrig mere, sagde de bagefter).
        Plus en nordmand, der skulle have forstand på bjælkehuse - det havde han nu ikke, viste det sig.
        Plus en nabo med en traktor med frontlæsser til at håndtere bjælkerne.        

Narsarsuaq-billeder/Holm%20maj%202002-18.jpg
Huset er helt enestående,
- hjemmelavet overalt,
og dette var længe før, det blev moderne at bygge bjælkehuse og vise det i TV.

Narsarsuaq-billeder/Holm%20maj%202002-21.jpg
Blot for at vise, at det ikke er bygget af pinde -
Det var karakteristisk for Karl, - når han lavede noget
skulle det være topkvalitet, - hver gang.

Karl Holm døde for få år siden, 79 år gammel.
Han ligger på kirkegården med udsigt til
en af Danmark's fineste
naturseværdigheder

Hans gravsten er fra  Danmarkshavn.



        Karl havde mange gode ideer og nogle af dem blev til virkelighed, - andre var måske for vilde, men det kan man jo ikke vide, før man har prøvet dem af.
        Men man kan meget støttet af en køn kone med ben i næsen og fire sådanne unger.

Måtte en af dem tager sig sammen til at skrive  forældrenes historie - og så lægge den ud på nettet.
Den beretning ville ikke blive kedelig !




                                             Jørgen Lambæk - febr. 2012.























escapetekst1